KELSTRUP: - Vi var der slet ikke, konstaterede træneren for Team NØS' jyllandsseriehold, Henrik Iversen, efter det klare nederlag i Vamdrup.
- Den var især gal i forsvaret. Her var der alt for lidt bevægelse. Det var nok vores hidtil dårligste kamp i denne sæson, tilføjede han.
Team NØS var bagud med hele syv mål ved pausen. Der var en kort periode i anden halvleg, hvor forspringet blev reduceret til tre, men spillet faldt hurtigt fra hinanden igen.
Team NÆS spiller igen på torsdag, hvor det hjemme i Næshallen gælder Tistrup/Hodde klokken 20.15.
Vamdrup - Team NØS 31-23 (19-12)
Håndbold, jyllandsserien, mænd