Haderslev KFUM kom til kort mod det ubesejrede tophold


Haderslev KFUM kom til kort mod det ubesejrede tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OH 77, Odense var for stor en opgave for Team Haderslev KFUM, der på udebane tabte med 28-33. Det var holdets tredje nederlag i træk.

HADERSLEV: Nyoprykkerne fra OH 77, Odense har fået en fremragende sæsonstart. Syv sejre i lige så mange kampe er det blevet til.

Også Team Haderslev KFUM måtte sande, at holdet, der er blevet forstærket med flere spillere med erfaring fra både 1. og 2. division, var for stor en mundfuld. KFUM tabte for tredje gang i træk, og den sidste sejr ligger nu helt tilbage til den 7. oktober.

- Vi møder et rigtigt godt hold og kom i perioder med meget af det, vi kan. Men der var også perioder, hvor vi ikke får løst tingene ordentligt, konstaterede KFUM's træner, Thomas Brix.

- Den var især gal i forsvaret, hvor vi gennem hele kampen kæmpede for at finde de rigtige løsninger. Vi prøvede at spille både 6-0, 5-1 og 4-2 og var også omkring en mandsopdækning, men det kom aldrig rigtig til at fungere, tilføjede han.

Kom godt fra start

Team Haderslev KFUM ellers godt fra start og blæste nærmest hjemmeholdet ud af banen i det første kvarter. Det udmøntede sig i en føring på 10-7, men fire udvisninger i træk betød, at fynboerne kom med i kampen igen, og de fik op til pausen næsten indhentet gæsternes forspring.

I anden halvleg strammede OH 77 grebet i forsvaret, hvor spillernes store rutine kom dem til gode. Det blev svært for KFUM'erne at få deres skud igennem, og alt for meget kom til at hænge på en ellers velspillende Christian Andersen.

De mange brændte forsøg gav kontramuligheder den anden vej, og OH 77 kørte stille og roligt en sikker sejr hjem.

KFUM spiller igen på søndag, hvor det hjemme gælder IF Stjernen.

OH 77, Odense - Team Haderslev KFUM 33-28 (16-17)

Håndbold, 3. division, mænd

Topscorer, KFUM: Christian Andersen

Haderslev KFUM kom til kort mod det ubesejrede tophold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce