Det kommer til at vrimle med landsholdsspillere

Kasper Søndergaard kan komme til at spille en hovedrolle i pokalkampen mod Team Haderslev KFUM. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Det kommer til at vrimle med landsholdsspillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der venter de publikum en oplevelse, når Team Haderslev KFUM torsdag får besøg af Skjern i pokalturneringen.

HADERSLEV: Anders Eggert og Kasper Søndergaard fra Skjern Håndbold er kendt af enhver håndboldtilhænger.

Samlet har de spillet 344 landskampe. Når de så stiller op med deres norske og svenske holdkammerater, repræsenterer de omkring 800 kampe for deres respektive lande.

Det er derfor noget af en opgave Team Haderslev KFUM´s 3. divisionshold torsdag aften kommer på i sjette runde af pokalturneringen.

Kampen skulle forlængst have været spillet, men Skjern har haft meget travlt med kampe i Champions League og slutspil om det danske mesterskab. Her har Skjern spillet det første finaleopgør hjemme mod BSV. Kampen endte 29-29. Der er returopgør i Silkeborg den 29. maj.

Alligevel er det så lykkedes at presse en pokalkamp ind.

Unge får chancen

- Det bliver næsten ikke vildere, og det bliver dejligt at kunne slutte sæsonen af med et smil på læben og mange folk i hallen, siger KFUM's træner Søren Krog.

- Vi tager det som en oplevelse at møde, hvad jeg opfatter som Danmarks bedste hold. Derfor har jeg også taget en del U18-spillere med. Christian Andersen, Oliver Wogensen og Simon Egtved træner allerede nu med SønderjyskE, og de har fortjent at få chancen, tilføjer Søren Krog.

Der er næppe tvivl om, at ligaholdet stiller op som storfavorit.

- Vi går da ikke på banen for at tabe, siger Søren Krog med et meget stort glimt i øjet og tilføjer:

- Men vi vil helst ikke køres for meget over.

Det er samtidig hans sidste kamp som KFUM-træner. Han afløses i næste sæson af Thomas Brix.

Kampen spilles i Idrætscentret klokken 19.30.

Det kommer til at vrimle med landsholdsspillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce