Alt for mange oplagte chancer blev brændt


Alt for mange oplagte chancer blev brændt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HADERSLEV: Team Haderslev KFUM's kvinder løb ind i en gedigen øretæve i Faaborg.

- Vi spiller faktisk en fornuftig kamp, men vi havde ikke marginalerne med os og brændte alt for mange chancer. Da afslutningerne ikke lykkedes, blev selvtilliden ganske stille pumpet ud af spillerne, konstaterede KFUM's træner Mark Boulton efter nederlaget.

I første halvleg var der ellers ikke meget, der tydede på, at hjemmeholdet ville vinde en så sikker sejr. Den var præget af jævnbyrdigt spil, og de to hold fulgtes ad.

Efter pausen faldt KFUM's scoringsprocent imidlertid drastisk. Selv de såkaldte 100 procents chancer blev brændt, og i mange tilfælde vekslede Faaborg de mislykkede forsøg til hurtige kontrascoringer.

- Det skal også siges, at vi møder et Faaborg-hold, der virkelig toppræsterede, slog Mark Boulton fast.

Faaborg - Team Haderslev KFUM 28-17 (12-10)

Håndbold, 3. division, kvinder

KFUM's målscorere: Anne Mortensen 4, Solveig Sørensen 3, Eline Skau 3, Alberte Frilund 3, Katrine Skov 2, Lena Lorenzen 2

Alt for mange oplagte chancer blev brændt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce