Ungt trænerteam tager over i Bramming

Lasse Johansen udskifter rollen som assistenttræner med cheftrænerposten i Bramming Boldklub. Arkivfoto: Lars Johansen.

Ungt trænerteam tager over i Bramming

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bramming Boldklub har trænerteamet på plads til foråret, hvor Lasse Johansen skal stå i spidsen for jyllandsserieholdet sammen med Simon Petersen og Villy Smidt Petersen.

Bramming: Bramming Boldklub får et af de yngste trænerteams i jyllandsserien til foråret. Her skal 27-årige Lasse Johansen stå i spidsen for holdet, hvorved han udskifter rollen som assistenttræner med rollen som cheftræner.

Som assistent får den nye cheftræner et yderst velkendt ansigt i form af Bramming Boldklubs anfører, Simon Petersen, der dermed indtræder i trænerteamet for første gang. Aldersgennemsnittet i trænerteamet bliver dog hevet lidt op, idet Villy Smidt Petersen, Simon Petersens far, fuldender trænerteamet med den 27-årige cheftræner og 26-årige assistenttræner.

Vi følte, vi havde opbakningen til det, så vi har gåpåmodet til det.
[b]Lasse Johansen, cheftræner, Bramming Boldklub.[/b]

Opbakningen betyder alt

Det kan være noget af en udfordring at gå fra enten spillende assistenttræner eller anfører til træner, men truppens reaktion på den nye trænerbesætning blev afgørende for beslutningen.

- Vi følte, vi havde opbakningen til det, så vi har gåpåmodet til det, fortæller Bramming Boldklubs nye cheftræner, Lasse Johansen.

Opbakningen har trænerteamet også fra den sportslige ledelse, der glæder sig over, at yngre kræfter i klubben er klar til at tage over.

- Vi kan lide så godt lade de unge få chancen, når de har modet på det, siger sportschef og nu tidligere cheftræner Jacob Hollænder.

Mere træning

Den nye trænerduo skal til foråret til sikre brammingenserne endnu en sæson i jyllandsserien. Skal klubben for alvor etableres fast i jyllandsserien, skal der flere træningspas i spil.

Her åbnes der op for, at der, når muligheden byder sig, skal indføres et tredje træningspas om ugen.

- Det bliver spændende. Simon og jeg har snakket en del om, hvad der skal ske. Vi har nogle nye ideer, men vi vil også gerne fastholde en del af det, som vi har haft gang i, siger Lasse Johansen.

I første omgang skal det nye trænerteam stå i spidsen for Bramming Boldklubs førstehold i et halvt år.

Ungt trænerteam tager over i Bramming

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce