Unge EfB-reserver sikrede andenpladsen

Patrick Egelund leverede oplægget til Klaus Moesgaards 2-1 scoring, men den unge EfB'er havde selv flere muligheder for at komme på tavlen i løbet af kampen. Foto: Lars Johansen.

Unge EfB-reserver sikrede andenpladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Esbjerg: Andenpladsen i reserveligaens pulje to forbliver på esbjergensiske hænder. Et ungt esbjergensisk reservehold sikrede EfB andenpladsen i puljen med en 2-1 sejr over gæsterne fra Vejle.

Her blev Klaus Moesgaard matchvinder, da han fremstormende satte panden på indlægget fra Patrick Egelund og scorede sejrsmålet efter en times spil.

- Jeg synes, at Vejle var bedst i starten, men efter den famlende start synes jeg, at drengene kom godt efter det og spillede sig fint op. Dem der træner med førsteholdet bød sig fint til og gav de andre noget, selvom de er unge, lyder de rosende ord fra EfB's U19-træner, René Christiansen, der sammen med Jerry Lucena stod i spidsen for EfB-reserverne i årets sidste reservekamp.

Sejren sender esbjergenserne op på 16 point - to efter puljens nummer et, Lyngby. Dermed kan SønderjyskE på tredjepladsen ikke hente esbjergenserne, selvom de først spiller deres sidste kamp mandag.

EfB - Vejle B 2-1 (1-1).

Fodbold, reserveligaen.

Mål: 0-1 Nathan Oduwa (12.), 1-1 Mads Larsen (36.), 2-1 Klaus Moesgaard (60.).

Unge EfB-reserver sikrede andenpladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce