Skød første gang med riffel for to år siden: Nu er Emma Danmarksmester

12-årige Emma Falck Lauridsen er nykåret danmarksmester i 50 meter liggende riffelskydning for unge op til 13 år. Foto: Martin Wilde

Skød første gang med riffel for to år siden: Nu er Emma Danmarksmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

12-årige Emma Falck Lauridsen er netop blevet Danmarksmester i riffel til trods for at det kun er to år siden, hun første gang holdt en riffel i hånden.

Gl. Hjortkær: Emma Falck Lauridsen fra Gl. Hjortkær kunne søndag kalde sig ny Danmarksmester i kaliber 22 riffelskydning, 50 meter liggende for unge op til 13 år - også kaldet U13. Det blev hun, da Dansk Skytte Union afviklede DM på skydebanerne ved Vingsted, lidt vest for Vejle.

Til dagligt skyder Emma Falck Lauridsen i Bramming Skytteklub, der har klubhus og skydebaner for enden af Snedkervej. Det har hun gjort i to år, for Emma var ti år, før hun begyndte på denne sportsgren.

- Jeg var stoppet med at gå til fodbold, og så spurtge min mor, om hun ikke skulle tage mig med ud og skyde. Så blev jeg bidt af det, siger Emma Falck Lauridsen forklarer, hvordan evnen til at koncentrere sig i skydningen også har haft andre konsekvenser.

- Jeg koncentrerer mig meget, når jeg skyder, og jeg synes også, jeg er blevet bedre til at koncentrere mig i skolen, fortæller Emma Falck Lauridsen, der netop er begyndt i 7. klasse på Nordre Skole i Bramming.

- Man skal have styr på sin vejrtrækning, når man skyder. Når jeg kan se, den er der, så stopper jeg med at trække vejret. Når der er lige meget luft rundt om, så trykker jeg ind på aftrækkeren, til den er et hårdt punkt, og så trykker jeg lige så stille videre ind, forklarer Emma Falck Lauridsen om sin teknik.

Ind til videre har jeg nået mit mål. Det var at vinde DM. Alle andre gange har jeg været tæt på en tredjeplads, men endte med at få en fjerdeplads.
Emma Falck Lauridsen

Målet var DM

Fællesskabet i klubben betyder også meget for den nykårede Danmarksmester, der ud over at træne tre gange om ugen også deltager i mange stævner. Sidste år var det flere gange om måneden, i år har det dog været lidt færre. Alligevel var det i år, det første danmarksmesterskab kom hjem - og så er 50 meter liggende udendørs ikke engang Emma Falck Lauridsens favoritdisciplin.

- Det er indendørs luftgevær. Både 15 meter og 10 meter, siger Emma Falck Lauridsen og forklarer, hvordan hun med DM-guldet nåede sit foreløbige mål.

- Det var at vinde DM. Alle andre gange har jeg været tæt på en tredjeplads, men endte med at få en fjerdeplads. Jeg har dog også fået tredjeplads i holdskydning, og jeg har været landsdelsmester nogle gange, fortæller Emma Falck Lauridsen, der udover at skyde i Bramming Skytteklub også er med i Helle Skytteforening.

Skød første gang med riffel for to år siden: Nu er Emma Danmarksmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce