Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

SGI fik en stille oprykningsfest

Oprykningen var afgjort før den sidste kamp, men det skruede ikke ned for champagnesprøjten, da SGI fejrede oprykningen til jyllandsserien. Foto: Lars Johansen.

SGI fik en stille oprykningsfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oprykningen til jyllandsserien var sikret forud for sæsonens sidste kamp, hvor SGI fejrede en stille oprykning med en 2-0 sejr.

Fodbold, serie 1: SGI - Vojens BI 2-0 (1-0).

Mål: Jacob Sillasen og Jonas Sømmerly.

Esbjerg: "We are the Champions" bankede ud af højttalerne og champagnen sprøjtede ud på de til begivenheden iførte oprykningstrøjer.

SGI fik markeret deres oprykning, der kom i hus torsdag, da Bramming B tabte til Kolding B, efter sæsonens sidste 90 minutter var spillet - 90 minutter hvor begge hold kunne slappe af og spille frit, inden esbjergenserne kunne iføre sig oprykningstrøjerne og glæde sig over, at de blot et halvt år efter nedrykningen fra jyllandsserien er tilbage igen.

- Det er dejligt, at vi er rykket op. Jeg føler, at det er fortjent efter 14 kampe. Vi vandt over Bramming og slog også IF92. Bramming virkede ellers meget lovende. Der er ingen tvivl om, at det her giver klubben lidt ekstra, siger SGI-træner  Anders Holiløkk.

Debutant og lækkerbisken

At oprykningsfesten blev så stille står i en skarp kontrast til sæsonen, hvor SGI og Bramming på skift tog turen op og ned af rutsjebanen i takt med, at fordelen i toppen skiftede fra uge til uge.

Med tingene afgjort kunne esbjergenserne give spilletid i målet til klubbens 18-årige tredjemålmand, Esben Christensen. Den unge målmand holdt buret rent i sin serie 1-debut, mens der i modsatte ende blev sat punktum for denne omgangs serie 1-fodbold på Guldager Idrætspark med en lækkerbisken, da Jonas Sømmerly i kampens sidste aktion bankede bolden op i trekanten til 2-0.