Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ribe nedsablede topholdet i historisk storsejr

Der var grund til at juble for Ribe Boldklubs spillere, der for alvor skød sig tilbage i rækken med storsejren over rækkens nummer et. Arkivfoto: Lars Johansen.

Ribe nedsablede topholdet i historisk storsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ribe Boldklubs serie 1-hold leverede en magtdemonstration, da rækkens nummer et blev sendt hjem med en øretæve på hele 8-0.

Ribe: Ribe Boldklub var flyvende og leverede sæsonens vildeste magtdemonstration og nedsablede rækkens nummer et, Sub Sønderborg Inter, med en historisk stor sejr på hele 8-0.

Storsejren er ripensernes største på serie 1-niveau i mindst 15 år. DBU's online database går kun tilbage til 2003, så vi skal med stor sandsynlighed længere tilbage, før vi finder en tilsvarende storsejr, da ripenserne spillede i serie 3 ved databasens begyndelse.

At det var noget stort, de havde gang i, fornemmede ripenserne allerede under kampen.

- Lasse Hausted på 36 år sagde til mig, at han ikke kan huske, hvornår han sidst er blevet klappet ind på banen efter halvleg, fortæller Ribe Boldklubs assistenttræner, Nicolaj Kviesgaard, og fortsætter:

- Det er ikke hver dag, at man ser så stor en sejr på serie 1-niveau. Det var en fantastisk dag på Ribe Stadion. Det hele gik op i en højere enhed.

Kampen i tal
Ribe BK - Sub Sønderborg Inter 8-0 (6-0).Fodbold, serie 1.

Mål:

1-0 Tobias Ehmsen (19.)2-0 Rasmus Lindhardt (31.)3-0 Morten Maindal (39.)4-0 Nikolaj Ibsen (40.) 5-0 Nikolaj Ibsen (43.)6-0 Louis Vind (45.)7-0 Nikolaj Ibsen (63.)8-0 Tobias Ehmsen (86.)

Planen lykkedes

Ripenserne vidste allerede inden kampen, hvordan rækkens tophold skulle besejres, da de også gjorde det i sæsonpremieren.

Ribe afgjorde kampen i slutningen af første halvleg, hvor de gik fra 3-0 til 6-0 på seks minutter.

- Mange af de ting, som vi havde snakket om, hvordan vi ville spille dem, lykkedes. Da vi kom på 3-0 pressede vi dem så hårdt, at de knækkede, fortæller Nicolaj Kviesgaard.

De unge skyder med skarpt

De to unge frontmænd hos Ribe Boldklub, Nikolaj Ibsen og Tobias Ehmsen, har i den grad formået at samle stafetten op efter skadede Thomas Clausen. De to har i de sidste to kampe tilsammen scoret otte mål for ripenserne.

- Det var en fantastisk præstation af de to unge, der bare kommer ind og skyder med skarpt, siger Nicolaj Kviesgaard.

Det ser derfor rigtigt godt ud for ripenserne, når Thomas Clausen efter Tulipanfesten formentligt er klar igen ovenpå sin skade.

Ribes sejr gør rækken endnu tættere, så der fra rækkens nummer otte, Ammitsbøl/Egtved, nu blot er seks point op til Sub Sønderborg Inter på førstepladsen.

Ribe nedsablede topholdet i historisk storsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.