Ribe Volleyball Klub har fået vokseværk

Det går rigtigt godt for Ribe Volleyball Klub, efter man i 2013 lukkede foreningen ned som følge af dårlig økonomi. Efter at være åbnet i 2016 som en ny forening med tilholdssted i SeminarieHuset, er medlemmerne strømmet til på både børne- og voksensiden. Foto: Kåre Welinder

Ribe Volleyball Klub har fået vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er kun få år siden, at Ribe Volleyball Klub åbnede op i en ny og bedre udgave efter flere års lukning som følge af den tidligere forenings økonomiske problemer. Siden da er der kommet rigtigt mange medlemmer til, blandt andet som følge af den gode stemning, der hersker i klubben.

Ribe: Det er kun få år siden, Ribe Volleyball Klub igen åbnede dørene efter i en årrække at have været helt væk fra det ripensiske foreningsliv.

Siden man i efteråret 2016 startede RVK op på ny, er det gået støt og roligt fremad med medlemstallet, og når der i dag er træning i klubben, så vrimler det med børn og unge, der har mod på volleyball.

- Netop nu er vi 22 børn og 26 voksne, og det er gået stærkt, siden vi igen åbnede op for volleyball i Ribe, siger formand Gunnar Hartwigsen og forklarer, at der især i sidste sæson kom mange nye til.

- Vi fik her ændret træningstiderne for de voksne, og det gjorde, at antallet af medlemmer voksede til næsten det dobbelte, men der kommer også stadig nye børn. Vi kan høre, at det især er mund-til-mund metoden, der gør sig gældende, siger Gunnar Hartwigsen.

Børn og voksne træner på forskellige tidspunkter i Seminariehuset, og hos børnene er det især koncepterne omkring Kidsvolley og Teenvolley, der slår igennem, hvor træningen er inddelt efter niveau og alder med børn fra 1. til 7. klasse.

Fallit i 2013
Den tidligere Ribe Volleyball Klub gik fallit i 2013, fordi der ikke havde været styr på økonomien i forhold til blandt andet kommunale lokaletilskud.Det nye Ribe Volleyball Klub startede en frisk i 2016 i en ny forening med blandt andet helt nye vedtægter, og som forening hæfter man i dag ikke for noget fra den tidligere Ribe Volleyball Klub.

Al træning foregår i Seminariehuset, og man kan læse mere om foreningen og træningstider på Ribe Volleyball Klub på facebook.
Børnene fra 1. - 7. klasse hygger sig med både kidsvolley og teenvolley, når der er træning i SeminarieHuset. Foto: Kåre Welinder
Børnene fra 1. - 7. klasse hygger sig med både kidsvolley og teenvolley, når der er træning i SeminarieHuset. Foto: Kåre Welinder

Plads til alle

- Noget af det, vi har haft succes med, er, at vi har niveauer for alle, og at vi ikke er så konkurrenceprægede, som andre idrætsgrene måske er. Vi har plads til alle, siger Gunnar Hartwigsen. Under træningen kan man se, at selv om der hygges meget, og enkelte børn drøner rundt uden at spille så meget volley, så er den store gruppe trænere ikke bleg for at sende ungerne ud til både armbøjninger og englehop.

Både hos børn og voksne er spillerne ude til turneringer, og under et besøg ved træningen fornemmer man, at børnene hygger sig med hinanden på tværs af alder.

Et dejligt træk er, at især pigerne er gode til at tage sig af de nye piger og drenge, der kommer med på de mindste hold. Pigerne viser slag, gribeøvelser med mere, ligesom trænerne finder spil frem, der i den grad aktiverer alle.

Samtidig er trænerne også opmærksomme på at give masser af highfives til de mindste børn, ligesom hver træning afsluttes i en cirkel på midten af banen. Her gives positiv feedback fra trænerne med indspark fra børnene omkring dagens træning. Fortsætter den gode stemning kommer der helt sikkert endnu flere medlemmer i RVK.

Ribe Volleyball Klub har fået vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce