Ribe BK rykker helt hold op

Selvom Tobias Ehmsen først nu er blevet seniorspiller, imponerede den unge Ribe-spiller allerede på serie 1-holdet i foråret. Arkivfoto: Lars Johansen.

Ribe BK rykker helt hold op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredden bliver gevaldigt styrket hos Ribe Boldklub forud for efterårssæsonen, idet 15 spillere har skiftet U19-tilværelsen ud med en plads i seniorafdelingen.

Ribe: Kan bredden bære, er et typisk og vedblivende spørgsmål for mange seriefodboldklubber. Bredden bør ikke blive en udfordring for Ribe Boldklub i denne efterårssæson, idet man har fået 15 U19-spillere op som seniorspillere.

- Det går godt for vores U19-afdeling. Flere af dem kommer ind omkring vores serie 1-hold, mens de resterende kommer til at spille på serie 4-holdet, fortæller cheftræner for Ribes serie 1-hold, Kristian Bendixen og fortsætter:

- En af grundende til at vi har så mange U19-spillere endnu, er blandt andet Peter Winthers fortjeneste. Han var god til at vægte det sociale højt og dette kombineret med nogle gode resultater. Peter var også fast mand ved grillen, når serie 1 spillede på Frøs Arena, samt han lagde mange frivillige timer i klubben. Han var en rigtig klubmand til trods for, at han var ny i klubben.

Flere af de unge spillere gjorde sig allerede bemærket på serie 1-holdet i løbet af foråret, hvor især Nikolaj Ibsen, Tobias Ehmsen, Rasmus Skovgaard Sørensen og Nicklas Thysen fik de helt store gennembrud.

Konkurrence og sikkerhed

Med 15 nye seniorspillere kunne ripenserne reelt stille med endnu et seniorhold. I stedet for at øge udbuddet af seniorhold styrkes de eksisterende hold i stedet.

- Vi får en bredde omkring hele seniorafdelingen, hvilket er rart, da det giver noget mere sikkerhed, siger Kristian Bendixen, der gerne ser serie 4-holdet som en rugekasse for spillere til serie 1-holdet:

- Spillerne på serie 4-holdet skal også have chancen på serie 1, hvis de gør det godt.

Med tilgangen af de unge spillere styrkes konkurrencen på serie 4-holdet, mens sårbarheden overfor afbud også mindskes.

Ribe BK rykker helt hold op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce