Efterlysning: Ambitiøse U18-drenge mangler håndboldtræner

Andreas Thygesen Nielsen og Mikkel Rossavik vil gerne fortsætte med at spille U18-håndbold i Bramming. Men de mangler en træner. Det arbejder formanden for BIF Håndbold, David Wenzel Fogh, i midten, hårdt på at finde. Foto: Martin Wilde

Efterlysning: Ambitiøse U18-drenge mangler håndboldtræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bramming IF Håndbold har et ambitiøst U18-hold, der desværre mangler en træner. Dermed er chancen der for, at holdet nedlægges i den kommende sæson.

Bramming: Ambitionerne fejler ikke noget, men BIF Håndbolds velfungerende U18-hold har et problem, når sæsonen begynder til august. De dygtige spillere mangler nemlig en træner.

- Vi satser på at få seniorhåndbold tilbage i hallen her i Bramming. Så vi vil være svært kede af at skulle sende de dygtige unge mennesker videre til andre klubber, siger formand for BIF's håndboldafdeling, David Wenzel Fogh og forklarer, at det gerne må være en, der er lidt håndboldkyndig frem for unge, måske mindre rutinerede trænere.

18-årige Andreas Thygesen Nielsen, der går i 2.g på Rybners, vil være ærgerlig, hvis holdet ikke finder en træner.

- Jeg vil gerne spille på så højt niveau, som jeg kan, men der skal også være plads til hyggebold. Det er sjovt at spille håndbold og kunne hygge både uden for og inde på banen. Og så er det sjovt at kæmpe for byen, siger han og bakkes op af 17-årige Mikkel Rossavik.

- Jeg har ikke ambitioner, men jeg vil gerne spille håndbold. Og jeg vil formentlig stoppe, hvis det skal ske uden for Bramming, siger Mikkel Rossavik.

Har du lyst?
Hvis nogen har lyst til at træne Brammings U18-herrer, kan de kontakte BIF's håndboldformand David Wenzel Fogh på telefon 23 66 68 11.

Ingen snakkeklub

Ønsket fra de to drenge er, at en ny træner skal være en, der kan udfordre dem, skære igennem og råbe ad dem, hvis de ikke tager det seriøst, men samtidig en, der kan drikke en øl med spillerne.

- Og gerne med håndbolderfaring. Det skal ikke være en snakkeklub. Vi kommer her for at spille håndbold, ikke for at løbe rundt og lege, siger de to drenge, der lover en ny træner, at der vil være et godt fremmøde til træningerne.

- Vi er 14 på holdet, så vi kan godt stille et hold. Sidste år var der normalt kun et afbud til træningerne, og vi kan selv stille en holdleder, lover Andreas Thygesen Nielsen.

BIF Håndbold har på forskellige måder forsøgt at finde en ny træner til U18-holdet, blandt andet med opslag i facebook-grupper for håndboldtrænere og ved at spørge tidligere trænere. Endnu dog uden held.

Efterlysning: Ambitiøse U18-drenge mangler håndboldtræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce