Efter fire års arbejde: Hvidings multibane er næsten i mål

Det glæder både Morten Bøje Jørgensen(tv.) og formand for HIF, Jan Mortensen, at multibanen ved Kultur- og Aktivitetscentret snart er klar efter fire års arbejde. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Efter fire års arbejde: Hvidings multibane er næsten i mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I løbet af foråret forventer Hviding IF og Kultur- og Aktivitetscenter Egebæk-Hviding en indvielse af den multibane, man gennem flere år har arbejdet på at få etableret ved centeret.

Hviding: Rammerne til multibanen i Hviding står færdige med store og små mål, og det eneste, der mangler, før banen officielt kan tages i brug er kunstgræsset.

- Det bliver rigtig godt at komme i mål, for vi har arbejdet på det i fire år, fortæller Jan Mortensen, der er formand for Hviding IF.

Ud over banen bliver der anlagt en løbebane rundt om multibanen, der er opsat forskellige udendørs fitnessredskaber, ligesom den lille eksisterende pannabane også inkluderes i det nye aktivitetsområde.

- Hallen er central i byen, og vi vil gerne have, at byens borgere kommer mere herned. Jo mere man kommer, jo mere bliver man dus med området, og vi tror på, at multibanen kan give en hel masse til den her del af Hviding og gøre området endnu mere attraktivt, siger Jan Mortensen.

Morten og Jan håber, at mange børn og unge vil tage multibanen i brug, når den er blevet indviet. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Morten og Jan håber, at mange børn og unge vil tage multibanen i brug, når den er blevet indviet. Foto: René Aunsbjerg Fogh

En særlig glæde

Der er en række fonde, som har givet penge til Hviding IF, så multibanen kunne realiseres. En af dem er Sydbank Fonden, hvor Morten Bøje Jørgensen, der er filialdirektør for Sydbank i Ribe, modtog ansøgningen fra Hviding IF.

- Det er da en særlig glæde at støtte i mit eget lokalområde, men Sydbank Fonden vil som altid gerne støtte alle steder, siger han og tilføjer, at han og Jan Mortensen faktisk i samarbejde sporede sig ind på, at pengene skulle gå til multibanen.

- Det er faktisk lidt sjovt, at det blev en multibane, som Sydbank Fonden endte med at give penge til. Jan søgte nemlig i sin tid om penge til noget helt andet, og efterfølgende kom vi til at snakke om, at det kunne være godt med en multibane i byen, og så var vi hurtigt enige om, at det lød meget mere spændende, siger Morten Bøje Jørgensen, der sammen med Jan Mortensen forklarer, at det alt efter vind og vejr ventes, at kunstgræsset kan lægges i næste uge, og derfor kan multibanen officielt indvies inden for de kommende par måneder.

Efter fire års arbejde: Hvidings multibane er næsten i mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce