Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

ESG vandt åbningsdramaet

Frederik Bannerholt og ESG Badminton vandt sæsonens første kamp med 7-6 over værterne fra Odense. Foto: Ludvig Dittmann

ESG vandt åbningsdramaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Badminton, 3. division: Odense BK - ESG 6-7.

Odense: Der var drama for alle pengene, da ESG tog hul på sæsonen i Odense. Dramaet endte med en esbjergensisk sejr efter flere tætte kampe med tresætsafgørelser.

Efter flere skiftende føringer var det Esbjergs tredje herredouble med Martin Hessner Nielsen og Erik Olsen, der med 21-18 i tredje sæt sikrede den samlede sejr.

- Det var to hold, der kæmpede med det yderste af neglene hele tiden, hvor vi var heldige at løbe med sejren, fortæller ESG-formand Jørn Gade og fortsætter:

- Vi var tætte på at rykke op til 2. division sidste år og vil gerne være med til at spille om oprykningen igen i år.

Til opgøret i Odense var der førsteholdsdebut til ESG's Josefine Gudmundsen, der sammen med Frederik Bannerholt vandt deres første mixed double i tre sæt.

Esbjergenserne spiller sæsonens første hjemmebanekamp næste lørdag, hvor Aarhus AB slår vejen forbi Esbjerg Badmintoncenter.