Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tidligere ærkerivaler går sammen på fodboldbanerne

Sdr. Ommes og Grindsteds fodbolddamer og - piger er gået sammen om at stille hold i turneringen. Foto: Søren Madsen

Tidligere ærkerivaler går sammen på fodboldbanerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et helt nyt fodboldsamarbejde på pige- og damesiden er i gang mellem Sdr. Omme IF og Grindsted GIF.

Grindsted/Sdr. Omme: Et helt nyt fodboldsamarbejde på pige- og damesiden er i gang mellem Sdr. Omme IF og Grindsted GIF. Sidste mandag tog U14, U15 og U16 piger fodboldstøvlerne på og gik på træningsbanen som ét hold, og i mandags var det så dameseniorerne fra de to klubber, der trak ud til den første fælles træning.

- Vi har haft et stærkt U15 hold, der efterhånden har spillet sammen i tre år, men fra sommerferien begynder de at komme i efterskolealderen, og samtidig havde vi et par stykker, der ville prøve sig selv af i Vildbjerg, så vi var åbne for et samarbejde og tog kontakt til Grindsted, fortæller Kasper Andreassen, der er formand i Fodboldafdelingen i Sdr. Omme IF, i en pressemeddelelse.

I Grindsted var man lydhøre:

- Vi har haft en gruppe af unge dameseniorer, der lige præcis ikke har været nok til et 11 mandshold. Derfor tog vi kontakt til Sdr. Omme, og så blev vi enige om at prøve i begge årgange efter positive tilbagemeldinger fra møder med spillere og forældre, siger Henrik Post Kristensen, der er seniorformand i Grindsted GIF.

Jeg er fra den tid, da rivalopgør hed Sdr. Omme mod Grindsted, så Kim Larsen tøvede da lidt første gang han skulle ind i GGIF-boldrummet
Søren Madsen, GGIF-fodboldformand

Fællesskab

 

De to bestyrelser blev hurtige enige om, at grundlaget for et samarbejde er fodbold og fællesskab. Målet er, at spillerne skal have mulighed for at udvikle sig fodboldmæssig og også får mulighed for gode oplevelser. Der skal trænes og spilles kampe på skift i Sdr. Omme og Grindsted, så spillerne kommer på skift i den røde Sdr. Omme-trøje og den hvide/blå Grindsted-trøje.

- Det ville uden tvivl være nemmere at spille et halvt år hvert sted, men vi har valgt at begge hold skal være en del af klublivet begge steder, og især på seniorsiden kender spillerne hinanden i forvejen fra Campus, siger Maria Moustgaard, der sidder i bestyrelsen i Sdr. Omme.

Kim Larsen og Frank Venø er på plads som seniortrænere. U14-U15-U16 pigerne har Preben Conrad Christiansen som cheftræner og Thomas Pedersen og Lars Ole Jensen som øvrige trænere.