Søren og Sara blev nordiske ungdomsmestre i bueskydning

Søren Hviid Van-Straaten og Sara Nørgaard Hansen fra Hinnum Hut Bueskytteklub i Grindsted blev begge Nordiske Ungdomsmestre i weekenden. Privatfoto

Søren og Sara blev nordiske ungdomsmestre i bueskydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To skytter fra bueskytteklubben i Grindsted - Hinnum Hut - tog førstepladser ved de Nordiske Ungdomsmesterskaber i Larvik i Norge.

Grindsted: Søren Hviid Van-Straaten og Sara Nørgaard Hansen fra Hinnum Hut Bueskytteklub i Grindsted blev mestre i weekenden, da de deltog ved de Nordiske Ungdomsmesterskaber i Larvik i Norge.

Stævnet er for bueskytter under 21 år, og det var begge skytters første internationale turnering. Det betød, at der var lidt nerver på, men modet var godt og humøret højt, lyder det fra Hinnum Hut Bueskytteklub i en pressemeddelelse.

Lørdag stod på kvalifikationsrunder, og begge skytter havde flere rigtig gode skydninger.

Søren tog for eksempel 1. pladsen i klassen "Barebow Nordic Cadet Men" - en bueklasse, hvor der skydes på 30 meter uden sigtemidler. Sara fik samtidig en placering som nr. 2 i klassen "Compound Junior Women" - en bueklasse, hvor der skydes på 50 meter med den mest avancerede buetype.

På grund af deres flotte placeringer gik Søren direkte videre til kvartfinalen og Sara gik direkte i semifinalen søndag. På trods af lidt vanskelige vejr forhold med pludselige kastevinde klarede begge skytter sig frem til deres respektive finaler.

I finalen demonstrerede Søren klasseforskel ved at slå sin modstander sikkert med 128 point mod 116 ud af 150 mulige point.

Saras finale skulle vise sig at blive noget mere spændende og tæt. Efter 15 pile havde begge skytter lige mange point, så parterne skulle ud i shoot off, hvor skytterne skulle skyde én pil hver og den der var tættest på midten ville vinde. Saras pil sad lige midt i 10'eren og sikrede hende mesterskabet.

Søren vandt desuden guld i holdkonkurrencen sammen med to andre skytter fra andre klubber i Danmark.

Søren og Sara blev nordiske ungdomsmestre i bueskydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce