Grindsted-boksere varmer op til udekamp i Dublin

Nikki Møller Nielsen (i blåt) er regerende dansk mester i mellemvægt. På søndag går han i ringen på hjemmebanen i Grindsted, når Bokseklubben Grindsted Atletklub holder stævne. Arkivfoto: Alex Hermann.

Grindsted-boksere varmer op til udekamp i Dublin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møller Nielsen-brødrene, som alle tre er regerende danske mestre i deres klasser, er blandt de Grindsted-boksere, som på søndag skal i aktion ved klubbens stævne på Nordre Skole.

Grindsted: Ni lokale Grindsted-boksere skal i aktion, når Bokseklubben Grindsted Atletklub på søndag er vært ved sæsonens andet boksestævne.

Stævnet begynder klokken 14, og det finder sted i klubbens egne træningslokaler på Nordre Skole på Banegårdsvej. Her skal de lokale boksere have testet formen, inden de om mindre end to måneder skal til Irland og bokse.

- Otte af vores boksere skal bokse den 14. april i Dublin. Der er en klub, som har jubilæum, og så skal vores boksere over og møde dem. Vi er blevet inviteret, fordi vi har otte boksere, som passer til dem, de har i deres klub, fortæller Jørgen Hede Jensen, formand for Bokseklubben Grindsted Atletklub.

De skal i ringen
Disse ni Grindsted boksere skal i aktion ved klubbens stævne på søndag: Martin Egebæk, Andre Bennetsen, Nikki Møller Nielsen, Kian Møller Nielsen, Armend Muli, Simon Hede Jensen, Leutrim Muli, Nik Møller Nielsen, Julius Thomsen.

Stævnet begynder klokken 14, og det finder sted i Bokseklubben Grindsted Atletklubs lokaler på Nordre Skole, Banegårdsvej 26 i Grindsted.
Nik Møller Nielsen (i blåt) skal ligesom otte andre Grindsted-boksere i aktion på søndag. Arkivfoto: Alex Hermann.
Nik Møller Nielsen (i blåt) skal ligesom otte andre Grindsted-boksere i aktion på søndag. Arkivfoto: Alex Hermann.

Danske mestre skal i aktion

Klubbens bedste bokser, den regerende danske mester i mellemvægt, Nikki Møller Nielsen, er en af de ni Grindsted-boksere, som skal i aktion. Ham er der mulighed for at se, uden at det er nødvendigt at finde tegnedrengen frem.

- Der er fri adgang for alle, der har lyst til at se nogle lokale boksere. Alt, vi kan sælge af drikkevarer og lotterier, skal gå til, at bokserne kan komme på den tur til Dublin, så de ikke selv skal betale en hel masse for at komme derover, siger Jørgen Hede Jensen.

Også Nikki Møller Nielsens to brødre, der er danske mestre i henholdsvis U19- og U15-rækkerne, skal i ringen ved stævnet.

To stævner på en sæson

Det er blot tre måneder siden, at klubben senest arrangerede et stævne. Det hører til sjældenhederne, at klubber laver mere end et enkelt stævne pr. sæson, men i Grindsted har man fundet det nødvendigt.

- Ellers kommer de til at bokse alt for få kampe. De har behov for mere end bare at træne. De skal også ud og bokse kampe for at blive bedre, siger Jørgen Hede Jensen, der har haft brug for at udnytte sit netværk i alle hjørner af Jylland for at få sammensat et program.

- Modstanderne kommer fra hele Jylland. Der er nogle både fra Brønderslev og fra Aabenraa. Sådan er det, når man skal have boksere på mange forskellige niveauer, siger Jørgen Hede Jensen.

Grindsted-boksere varmer op til udekamp i Dublin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce