GGIF vandt tæt kamp

Det lykkedes søndag for GGIF at vinde en tæt kamp med 32-29 hjemme i Lynghallen over Rækker Mølle KFUM. Arkivfoto: Jacob Schultz

GGIF vandt tæt kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndboldherrerne fra Grindsted sikrede sig endnu to point i 2. division.

Grindsted: Det holdt hårdt, men da de 60 minutter var gået, kunne de lokale håndbolddrenge fra Grindsted GIF igen notere to point til kontoen.

Søndag eftermiddag var Rækker Mølle KFUM på besøg i Lyngghallen, og det blev et lige så jævnbyrdigt opgør som forudsagt. Heldigvis kunne hjemmeholdet fra Grindsted til slut notere en sejr på 32-29.

Gæsterne overraskede i kampens indledning hjemmeholdet med et noget mere offensivt forsvar end hidtil. Da deres kontrafase samtidig fungerede ganske glimrende, var det Rækker Mølle, som satte sig på indledningen af opgøret. Grindsted kom dog med og fik sig bragt foran med 16-14 ved pausen.

Ligger midt i rækken

Efter pausen fortsatte GGIF med at spille flot angrebsspil. Holdet var også flere gange foran med tre scoringer, men det lykkedes aldrig at slå det afgørende hul og helt hægte gæsterne af.

Slutningen på kampen blev derfor meget tæt, men blandt andet takket være god opbakning fra en fyldt Lynghallen lykkedes det Grindsted at holde gæsterne på afstand og vinde med tre scoringer.

Med sejren er Grindsted solidt placeret midt i rækken og er ikke længere i fare for at rykke ned.

Dagens topscorer blev Emil Larsen med 10 mål.

GGIF spiller igen allerede på torsdag, hvor holdet skal en tur til Skjern. Torsdag den 21. februar er der dømt lokalopgør, når Grindsted skal på besøg i Give. Næste hjemmekamp er 10. marts klokken 16.30, hvor Skovbakken IK kommer på besøg i Lynghallen.

GGIF vandt tæt kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce