GGIF vandt igen - og bejler til 2. division

Grindsted GIF ligger helt i toppen af håndboldens 3. division. Arkivfoto: Joan Karlsen.

GGIF vandt igen - og bejler til 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap halvvejs i turneringen er det Grindsted GIF, som ligger i toppen af herrernes 3. division.

Grindsted: De lokale håndboldhelte fra Grindsted GIF ligger stadig helt i toppen af 3. division. Efter at have spillet ni ud af sæsonens 22 kampe er Grindsted GIF det eneste hold i rækken, som har vundet samtlige kampe, og holdet begynder dermed at ligne en seriøs bejler til en plads i næste sæsons 2. division.

Tirsdag aften var GGIF en tur i Hvinningdal for at møde HA85. Også her lykkedes det at tage to point med hjem til Grindsted efter en kamp, som blev vundet med 31-23.

Det gav ellers en indledende udfordring, at hjemmeholdet hurtigt ændrede sit forsvar fra et fladt 6:0 til en noget mere offensiv 5:1. Da først koden blev knækket, bragte GGIF sig hurtigt i front, og ved pausen viste måltalen 15-8 til det gæstende Grindsted-hold.

Sikker sejr

2. halvleg blev indledt lidt ligesom 1. halvleg. Det offensive forsvar gav udfordringer, og det lykkedes hjemmeholdet at få scoret lidt for mange mål.

Grindsted fik dog selv produceret masser af chancer, og selvom der blev brændt lidt for meget, var sejren aldrig for alvor i fare.

Thomas Theilgaard blev Grindsteds topscorer med seks mål, mens Alexander Jakobsen nettede fem gange.

Topkamp på lørdag

Lørdag skal Grindsted en tur til Skave ved Holstebro for at møde et andet tophold, Hogager GF, som er placeret på rækkens tredjeplads.

Næste hjemmekamp er 10. december klokken 16.30, når SGI Håndbold kommer på besøg i Lynghallen.

GGIF vandt igen - og bejler til 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce