GGIF på juleferie med maksimumspoint

Daniel Jørgensen blev delt topscorer med 7 mål, da Grindsted GIF i årets sidste kamp tævede Ikast Håndbold med 30-16. Arkivfoto: Jacob Schultz.

GGIF på juleferie med maksimumspoint

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De lokale håndboldspillere styrer direkte mod endnu en oprykning.

Grindsted: De lokale håndbolddrenge fra Grindsted GIF kan gå på juleferie med visheden om, at de ikke kan gøre mere i kampen for oprykning.

Søndag spillede GGIF'erne sidste kamp inden jul, og samtidig tog de hul på anden omgang af turneringen. Det gjorde de effektivt, da Ikast Håndbold blev sendt hjem fra Lynghallen med en øretæve på 30-16.

Ikast stillede med mange unge spillere, og holdet forsøgte med effektive kontraløb at tage pusten fra det sejrsvante hjemmehold. Det havde de dog ikke det store held med. Grindsted-spillerne var gode til at løbe hjem, og da holdet endvidere stod godt i forsvaret og havde en godt spillende målmand, var det svære betingelser for gæsterne.

Maksimumspoint

Angrebsmæssigt manglede der til gengæld lidt for Grindsted-spillerne, som derfor måtte nøjes med at være foran 11-7 ved pausen.

Efter pausen blev niveauet for angrebsspillet hævet, og dermed endte gæsterne med at få ørerne godt og grundigt i Grindsted-maskinen.

Med 12 sejre i 12 kampe ligger Grindsted GIF suverænt på den 1.-plads, som giver oprykning til 2. division. Et niveau, som klubben ikke tidligere har spillet på. Der er stadig lang vej, hvis drømmen om endnu en oprykning skal realiseres.

I søndagens kamp blev Daniel Jørgensen og Nikolaj Svalastog delte topscorere for Grindsted, da de begge nettede syv gange.

Næste hjemmekamp er søndag den 21. januar, hvor Snejbjerg SG&I kommer på besøg i Lynghallen i Grindsted.

GGIF på juleferie med maksimumspoint

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce