GGIF har stadig maksimumspoint i 3. division

Grindsted GIF ligger fortsat nr. 1 i 3. division med 15 sejre i lige så mange kampe. I weekenden var det Tvis, som fik tæv. Arkivfoto: Jacob Schultz.

GGIF har stadig maksimumspoint i 3. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted: De lokale håndboldherrer ligger stadig suverænt i toppen af 3. division med 15 sejre i lige så mange kampe. I weekenden gik det ud over Tvis Holstebro, som i Vestjylland blev besejret med de overbevisende cifre 29-19.

Hjemmeholdet er reserver til ligaholdet, og det var i dagens anledning blevet forstærket med et par spillere, som er vant til at spille på et højere niveau. Det skræmte dog ikke Grindsted-spillerne, som fra starten tog teten og med aggressivt forsvarsspil og tempofyldt angrebsspil sørgede for at være foran med 14-10 ved pausen.

Hjemmekamp på søndag

Det solide forsvarsspil fortsatte i 2. halvleg, og med Rasmus Jakobsen som en sikker sidste skanse i målet, kunne Grindsted GIF som kampen skred frem trække stille og roligt fra hjemmeholdet.

Kampen endte derfor med en sikker sejr på hele 10 mål. Grindsteds topscorer blev Nikolaj Svalastog med seks scoringer.

Næste hjemmekamp er på søndag klokken 14.10, når Vildbjerg KFUM gæster Lynghallen.

GGIF har stadig maksimumspoint i 3. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce