Frederik Hede Jensen tabte til spansk bokser

Frederik Hede Jensen led lørdag aften sit første nederlag som professionel bokser, da han tabte på point til spanske Brian Palaez. Arkivfoto: René Lind Gammelmark.

Frederik Hede Jensen tabte til spansk bokser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted-drengen, der i dag er professionel bokser, led lørdag aften karrierens første nederlag.

Grindsted: Frederik Hede Jensens boksekarriere led lørdag aften et alvorligt knæk, da han ved et stævne i Struer måtte se sig besejret af spanieren Brian Palaez.

Frederik Hede Jensen, der har fået sin bokseopdragelse i Bokseklubben Grindsted Atletklub, boksede sin tredje kamp som professionel. De to første har han vundet, men denne gang måtte han efter de fire omgange kapitulere.

Den 21-årige Hede Jensen viste, at han endnu ikke helt har formået at omstille sig fra at være amatør til at være professionel bokser. Da trætheden allerede i 2. omgang var tydelig, busede han frem og slog en masse slag, men uden at have nogen synlig plan.

Den spanske bokser var smart og klog, og han havde ikke taget turen til Jylland for at tabe. Når han skiftede fodstilling og lige som Frederik Hede Jensen boksede med venstre fod forrest, havde danskeren det især svært og måtte flere gange hilse på den direkte venstre, der sad lige imellem paraderne.

Lange pauser

Kampen var dog så tilpas jævnbyrdig, at den ene af de tre dommere mente, at Frederik Hede Jensen havde lavet nok til at sikre sig sejren. Det var de to øvrige dommere ikke enige i, og derfor endte det hele med en spansk pointsejr.

Det er præcis et år siden, at Frederik Hede Jensen boksede sin første kamp som professionel. Blot tre kampe på det første år er ikke imponerende, og netop de lange pauser mellem kampene kan have været en medvirkende årsag til den pauvre indsats.

Frederik Hede Jensen tabte til spansk bokser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce