Flot sejr til GGIF's håndboldherrer

Efter tre kampe i den nye sæson er der fortsat maksimumpoint til Grindsted GIF's håndboldherrer i 3. division. Arkivfoto: Joan Karlsen.

Flot sejr til GGIF's håndboldherrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted: Håndbolddrengene fra Grindsted GIF's bedste hold i 3. division vandt søndag en flot sejr, da et af rækkens formodede tophold, Rækker Mølle, var på besøg i Lynghallen.

I en flot kulisse foran 400-500 tilskuere vandt GGIF med 30-26 efter en helt jævnbyrdig kamp.

Begge hold spillede i 1. halvleg flot angrebsspil, men formåede ikke rigtigt at få stabiliseret forsvarsspillet, og derfor var stillingen ved pausen uafgjort 14-14.

12 mål af Svalastog

I 2. halvleg var det dog hjemmeholdet fra Grindsted, som var bedst. Forsvaret blev stabiliseret, og Rasmus Jakobsen i målet hev flere flotte redninger ud af ærmet.

GGIF's yngste spiller, Nikolaj Svalastog, blev endnu engang holdets topscorer, da han hele 12 gange sendte kuglen i nettet - heraf de otte på straffe.

Med sejren ligger Grindsted på en delt førsteplads i 3. division. Næste weekend er der pause, så næste kamp er søndag den 22. oktober, hvor holdet skal en tur til Snejbjerg.

Flot sejr til GGIF's håndboldherrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce