Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Billund tabte i sæsondebuten

Billundtræner Boye Habekost. Arkivfoto

Billund tabte i sæsondebuten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund: Det blev ikke til point til Billund IF´s serie 2 herrer i sæsondebuten på Billund Stadion lørdag. Dagens modstander var Brande IF, som kunne rejse hjem med en 2-1 sejr.

Billundtræner Boye Habekost havde på forhånd udråbt Brandemandskabet som en af turneringens store oprykningsfavoritter, og derfor var resultatet nok ikke en kæmpe overraskelse. Alligevel ærgrede han sig.

- Vi har et ungt hold med mange spillere, der ikke tidligere har prøvet kræfter på serie 2 niveau, hvor alt går lidt hurtigere, end de er vant til. Det kunne man godt se i perioder. Til gengæld skal alle have ros for at levere en herreindsats. Der blev virkelig kæmpet over hele linjen, og vi får også skabt en del muligheder. Så jeg synes godt, vi kunne have fået point med fra kampen, og derfor ærgrer resultatet mig selvfølgelig, sagde han efter slutfløjt.

Det var Anders Thomsen, der scorede for Billund. På et brag af et langskud.

Billund spiller igen lørdag den 8. april kl. 14.00. Denne gang ude mod Ølstup GU.