Billund er tilbage i serie 2

Som traditionerne byder, var der lufttur til træner Peter Johansen, da oprykningen var i hus lørdag eftermidddag. Privatfoto.

Billund er tilbage i serie 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag tog Billund IF´s serie 3 herrer sæsonens 11. sejr ud af 11 mulige. Dermed har holdet sikret sig oprykning til serie 2.

Billund: Trods det, at der fortsat mangler tre spillerunder i fodboldens serie 3, er det allerede nu en kendsgerning, at Billund IF er vinder af sin kreds. Billund har med et forspring på 10 point ned til Kolding B på 2. pladsen sikret sig serie 2 status fra næste sæson.

Det står klart efter, at holdet lørdag vandt sæsonens 11. sejr ud af 11 mulige. Denne gang på udebane mod Ansager.

- Selvom banen mildt sagt ikke var egnet til fodbold, og Ansager forsvarede sig med samtlige 11 mand bag bolden hele kampen, så lykkedes det alligevel at køre en fortjent 2-0 sejr hjem. Kampen igennem havde de vel reelt kun én chance, lød det efter kampen fra Billund træner Peter Johansen.

Han fortæller også, at Billund havde et klart spilovertag og producerede et hav af muligheder, men blot lykkedes med at score to mål.

- På det parameter skal vi flytte os, hvis vi skal overleve i serie 2 efter nytår, siger han.

Forsvaret stod til gengæld flot og havde fuldstændigt styr på begivenhederne.

Kampens målscorere var i øvrigt en stærkt spillende Sebastian Nørbygaard samt lynhurtige og altid farlige Alexander (PC) Plagborg Christensen, som dermed noterede sig for sin 16. sæsontræffer.

Man of the match blev Tom Skovgaard Hansen, som har spillet et utroligt flot efterår.

Billund spiller næste kamp lørdag den 21. oktober kl. 13. Denne gang på hjemmebane mod Agerbæk SF-Starup IF.

Billund er tilbage i serie 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce