11-årige Marcus fra Grindsted er DM-vinder i snowboarding

Marcus Tolvard Völcker med sine to medjaler i Hafjell i Norge. Privatfoto: Allan Tolvard Pedersen

11-årige Marcus fra Grindsted er DM-vinder i snowboarding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted har fået en Danmarksmester i snowboarding.

Grindsted: 11-årige Marcus Tolvard Völcker fra Grindsted blev i weekenden Danmarksmester i en noget usædvanlig sportsgren for området.

Her deltog han nemlig ved U13-rækken i DM i freeski og snowboarding, og det blev lidt overraskende til både en guldmedalje i BigAir-konkurrencen og en sølvmedalje i Slopestyle-konkurrencen.

- Han havde håbet på en top 3-placering. Det var målet, så han blev rigtig glad for at vinde både guld og sølv, fortæller faderen Allan Tolvard Pedersen, som var med sønnen til DM.

- Det var fedt. Jeg tænkte, at der var en lille chance for at vinde guld, siger Marcus Tolvard Völcker, som var meget tilfreds med sin egen præstation på løjperne.

Det var fedt. Jeg tænkte, at der var en lille chance for at vinde guld.
Marcus Tolvard Völcker, om sin sejr.
Marcus inden han skal ud på løjpen. Privatfoto: Allan Tolvard Pedersen.
Marcus inden han skal ud på løjpen. Privatfoto: Allan Tolvard Pedersen.

Eneste deltager fra Grindsted

DM blev holdt i Hafjell i Norge, hvor godt 100 deltagere dystede om medaljerne i de forskellige rækker. Flest fra Skiklubben Hareskov og Københavns Skiklub samt en del folk fra Grønland. Marcus var eneste deltager fra Grindsted Skiklub, som havde sponsoreret turen for ham.

- Det var anden gang, Marcus deltog ved DM. Han var også med sidste år, men der gik ungdomsrækken helt op til 18 år. Så han dystede mod nogle noget ældre konkurrenter, og fik alligevel en 4. og en 5. plads. Så det hjalp ham, at opdelingen var anderledes i år, fortæller Allan Tolvard Pedersen.

BigAir, som Marcus vandt guld i, er en disciplin, hvor deltagerne skal kører ned til en stor rampe og flyve op i luften, hvor det gælder om at lave det/de bedste og vildeste tricks, inden man lander på sneen igen.

I den anden disciplin, som gav sølv, skulle Marcus køre på snowboard på en bane, hvor der indgår både jernrør, kasser, en kunstig klippevæk og ramper. Igen handler det om at glide på og lave tricks på banen.

- Han har trænet meget siden sidste år. Han har trænet på trampolinerne i Billund Idrætscenter hen over hele vinteren, for det er det eneste sted i området, at han kan træne. Så vi kan købt nogle specialski- og snowboard, som kan bruges til at træne springene på trampolinerne, og det gav altså pote, tilføjer faderen.

11-årige Marcus fra Grindsted er DM-vinder i snowboarding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce