Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Tinglev var bagud det meste af tiden, men vandt til sidst


Tinglev var bagud det meste af tiden, men vandt til sidst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndbold, 3 division, mænd Tinglev - TM Tønder 22-21 (8-13)

Tinglev: Efter en lang pause med vinterferie skulle Tinglev igen i gang. De var også helt klar, og kampgejsten var i top. De gik til kamp, villige til at få blå mærker og hudafskrabninger, hvis det var det, der skulle til.   

Det hele gik som smurt, indtil stillingen blev 6-6 20 minutter inde i første halvleg. Derefter sakkede hjemmeholdet bagud, da holdet pludselig virkede overtændt. Tinglev kom kun til halve chancer, og så tog målmanden fra Tønder, alt hvad han kunne komme i nærheden af. Hjemmeholdet endte med at være bagud med fem mål ved pausen.

I anden halvleg begyndte det så småt at lysne. De fem mål fik de hentet inden for det første kvarter, og derefter bølgede stillingen frem og tilbage, men Tinglev kom ikke foran. Før til aller sidst. Med nød og næppe lykkedes det hjemmeholdet at vinde.

Tinglev er for tiden inde i en god periode og kan efterhånden vide sig sikker på ikke at rykke ned i denne omgang, men forblive i 3. division.