Sydstjernen mistede grebet om kampen

Sydstjernen havde store problemer med at få styr på Team NØS' streg- og gennembrudspillere. Foto: Timo Battefeld

Sydstjernen mistede grebet om kampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team NØS vandt en overraskende stor sejr på 31-23 i lokalopgøret.

KELSTRUP: Nederlaget på 19-23 til Sydstjernen i første spillerunde har længe ærgret Team NØS' træner, Christian Jepsen.

Ham og hans spillere var derfor stærkt opsatte på at få revanche, da Sydstjernen gæstede Staruphallen, og det lykkedes.

I de første 30 minutter var der dog ikke rigtig noget, der tydede på, at hjemmeholdet ville vinde så sikker en sejr.

Sydstjernen kom bedst fra start og førte med tre mål efter tyve minutters spil, men så fungerede spillet pludselig ikke længere. Chancerne blev brændt, og det kneb med at dæmme op for Team NØS' streg- og gennembrudsspil.

På den konto kunne hjemmeholdet derfor gå til pausen med en føring på 12-11.

Team NØS trak fra

I løbet af de første ti minutter af anden halvleg øgede Team NØS føringen til fire mål, og Sydstjernen kom herfra aldrig tilbage i kampen.

Team NØS fik rigtig godt fat i både forsvar og angreb og trak for alvor fra i de sidste tyve minutter.

- Det var en rigtig dejlig sejr. Angrebsmæssigt lykkedes det godt for os i dag, og vi fik mulighed for at løbe mange kontraer, lød det fra Christian Jepsen.

- Vi skuffede som hold og mistede troen på, at det kunne lykkes os at vende kampen, sagde Sydstjernens træner Jesper Danielsen.

Team NØS - Sydstjernen 31-23 (12-11).

Håndbold, 3. division, kvinder

Målscorere, NØS: Karen Skau 7, Carina Jessen 5, Trine Nøddesbo 4, Maja Skau 4, Eline Skau 4, Lotte Enemark 3, Mie Christiansen 2, Trine Frandsen 2. Sydstjernen: Maja Paulsen 11, Maja Holm 5, Katrine Serbitius 3, Emma Skovmand 2, Martina Sandbjerg 1, Mette Reus 1.

Sydstjernen mistede grebet om kampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce