SønderjyskE løb AGF over ende

Leonora Demaj leverede en rigtig god kamp mod AGF, og det blev også til seks scoringer. Arkivfoto: Ole Nielsen

SønderjyskE løb AGF over ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE´s bedste håndboldkvinder er med lørdagens sejr stadig med i oprykningskampen.

Aabenraa: En sejr mod AGF lørdag eftermiddag i Arena Aabenraa ville betyde, at SønderjyskE´s håndboldkvinder er sikret to kvalifikationskampe om en plads i landets bedste række, selv om der stadig er to spillerunder tilbage.

Sejren kom i hus, og der var på intet tidspunkt af kampen tvivl om udfaldet. SønderjyskE vandt med ikke mindre end 37-22 efter 19-11 ved pausen, og aarhusianerne blev ganske enkelt løbet over ende kampen igennem.

Der var en fin påskestemning i Arena Aabenraa, og det var hjemmeholdets Caroline Rasmussen, der fra start af viste vejen. De tre første mål stod Caroline Rasmussen for, inden hun gav andre lov til at være med, og der var nok om buddet.

Claudia Rompen tog også godt fra i hjemmeholdets mål, og allerede ved stillingen 7-3 i første halvleg valgte AGFs cheftræner, Peter Conrad, at tage den første time-out. Det ændrede ikke på kampens forløb. AGF lavede simpelthen for mange fejl, og SønderjyskE fortsatte med at udbygge føringen.

Kampen i tal
SønderjyskE - AGF 37-22 (19-11).Målscorere SønderjyskE: Leonora Demaj 6, Rikke Hoffbeck Petersen 6, Nina Beck 6, Caroline Rasmussen 5, Emma Baunsgaard 4, Ricka Falk Gindrup 3, Sara Mitova 3, Emma Kiellberg 2, Pernille Johannsen 2.Udvisninger: SønderjyskE 1. Udvisninger: AGF 0.

Koncentreret indsats

Efter blot et kvarters spil førte hjemmeholdet med syv mål, og kampen virkede afgjort. SønderjyskE fik en masse nemme kontramål, og fløjspillerne Nina Bech og Rikke Hoffbeck Petersen scorede nærmest efter behag.

Hos AGF var der kun en spiller, der holdt fanen højt. Det var bagspilleren Louise Sønnichsen, der blev sit holds suveræne topscorer med 10 mål.

I anden halvleg ændrede tingene sig ikke synderligt. Hjemmeholdets spillere mistede ikke koncentrationen trods den store føring, og det er et sundt tegn. Pludselig opstod der dog nogle dumme boldtab, men så hævede cheftræner Olivera Kecman stemmen, og så blev rytmen genfundet igen.

I de sidste 10 minutter af kampen havde AGF-spillerne smidt håndklædet i ringen, og det var reelt kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Den blev på 15 mål.

Med sejren er SønderjyskE stadig på tredjepladsen i kvindernes 1. division, og den kan Horsens ikke længere fravriste sønderjyderne. Derfor er holdet garanteret kvalifikationskampe til landets bedste række.

SønderjyskE løb AGF over ende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce