Aabenraa nærmer sig oprykning


Aabenraa nærmer sig oprykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AaBK sikrede sig sjette sejr i træk, da de i et topopgør slog Haderslev 3-2. Er nu blot fire point fra avancement til serie 1.

Aabenraa: Selvom AaBK havde ryggen mod muren, da dommeren fløjtede til pause, fik hjemmeholdet vendt kampen og ligner efter 3-2 sejren over Haderslev en sikker oprykker.

Bare fire point mangler AaBK'erne, før oprykningen er en kendsgerning, og da de gulblusede i de tre resterende kampe skal møde to af de tre hold i bunden af tabellen, har AaBK'erne booket billetterne til serie 1. Kun betalingen mangler.

Presset i 1. halvleg

I opgøret mod Haderslev var det dog gæsterne, der gennem hele første halvleg dominerede klart. Det var derfor også imod fornuften, at AaBK efter 15 minutters spil bragte sig foran. Jesper Kallsen opsnappede en løs bold i feltet og kunne spille en umarkeret Lasse Wrang fri til scoring.

AaBK'erne kunne ikke nyde føringen længe, for blot ét minut efter var det Haderslevs tur til at juble. Sebastian Thim Nissen kunne på et tilkendt straffespark udligne til 1-1.

Og dårligt var gæsterne kommet på omgangshøjde, før den kun 17-årige Jannick Liburd sendte gæsterne på sejrskurs med et skud uden for feltet.

Presset lå efter pausen på hjemmeholdets skuldre. Det tyngede dog ikke AaBK'erne, og holdet satte sig fuldstændigt på anden halvleg. Det var derfor helt fortjent, at Jesper Kallsen efter små ti minutter kunne bringe hjemmeholdet på 2-2.

Kampen fortsatte efterfølgende i højt tempo. Til slut var det dog værterne, som trak det længste stå, da Alexander Johnsen fulgte op på et stolpeskud og sendte bolden i mål til slutresultatet.

Fodbold, serie 2:

Aabenraa Boldklub-Haderslev FK 3-2 (1-2)

Aabenraa nærmer sig oprykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce