Strikkeopskrift: Skab mindre affald, når du renser huden

Rosa vatrondel der kan bruges igen og igen. Foto: Katrine Becher Damkjær

Strikkeopskrift: Skab mindre affald, når du renser huden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange af os bruger hundredevis af vatrondeller til at rense huden hvert år. Men de kan erstattes med hjemmestrikkede bomuldsrondeller, som oven i købet kan tage sig godt ud i badeværelset i et pænt rør eller på et papirsspyd

Der er en mulighed for at få brugt garnresterne, og det går hurtigt at strikke en rondel, så det er tilfredsstillende, små projekter. Men de kan godt gøre det svært at finde ud af sofaen, fordi man altid synes, at man godt liiiige kan nå en mere.

Camilla Qvistgaard Dyssel
Er autodidakt strikker med mere end 30 års erfaring. Hun er netop blevet optaget på uddannelsen "strikdesign, håndværk og formidling" ved Københavns Professionshøjskole. Hun er født i 1973 og bor på Midtfyn sammen med sin mand og tre børn, som aldrig mangler varme trøjer. Camilla Qvistgaard Dyssel er freelancejournalist og lydbogsindlæser.

Materialer

Brug økologisk bomuld 8/8 fra Karen Klarbæk eller andet tykt bomuldgarn. Rondellerne på billedet er strikket i farven "nude". Læbelængden er cirka 80 meter pr 50 gram. Et nøgle giver 9-10 rondeller.

Slå 8 masker op på pind 4. Strik rundt enten på strømpepinde eller på en rundpind med magic loop.

Omgang 1: Strik alle masker ret.

Omgang 2: Strik1 maske ret, slå om. Gentag omgangen ud. Der er nu 16 masker i alt.

Omgang 3: Strik alle masker ret.

Omgang 4: Strik 2 masker ret, slå om. Gentag omgangen ud. Der er nu 24 masker i alt.

Omgang 5: Strik alle masker ret.

Omgang 6: Strik 3 masker ret, slå om. Gentag omgangen ud. Der er nu 32 masker i alt.

Omgang 7: Strik alle masker ret.

Omgang 8: Strik 4 masker ret, slå om. Gentag omgangen ud. Der er nu 40 masker i alt.

Omgang 9: Strik alle masker ret.

Omgang 10: Strik 5 masker ret, slå om. Gentag omgangen ud. Der er nu 48 masker i alt.

Luk af og hæft ender.

Vask og pres rondellerne, de kan vaskes ved 60 grader, og brug dem selv eller pak dem ind sammen med en god rensecreme og giv dem som gave.

Her får du en video fra Garnstudio, som demonstrerer teknikken

Strikkeopskrift: Skab mindre affald, når du renser huden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce