Små, kreative gaver til julen


Små, kreative gaver til julen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad giver man den, der har alt? Det er et spørgsmål, de fleste har stiftet bekendtskab med. Men i stedet for at slide sålerne tynde i butikkerne efter den rette gave, der også kan byttes, bringer vi her fire forslag fra Rosendahl, som giver deres bud på gaver, der både er dekorative, lækre og lette at lave.

Syrlig gaveidé
Lemon curd. PR-foto: Rosendahl

Lemon Curd er en syrlig citronsmør, som et frisk alternativ til marmelade på brød, boller eller scones.

Ingredienser:

2 æg, plus 2 æggeblommer (pasteuriserede).

165 g sukker.

80 g smeltet og afkølet usaltet smør.

Skal og saft af 2 økologiske citroner.

Sådan gør du:

Pisk hele æg, æggeblommer og sukker i en gryde til det er jævnt.

Lad det herefter stå ved svag varme.

Tilsæt smør, saft og citronskal og pisk konstant indtil massen bliver cremet.

Hæld massen gennem en sigte ned i et atamon-afvasket glas.

Bemærk: Fordi det er lavet med smør og æg, holder citronsmør i køleskab i ca. to uger.

Brownies på glas
Brownie-kit. PR-foto: Rosendahl

Gaver, der bliver overrakt med kærlighed er fantastiske både at give og få - ikke mindst når gaven er en skøn kombination af kreativ og særdeles brugbar. Brownies til Nødsituationer. De holder sig i skabet på ubestemt tid, og når besøg af uventede gæster, eller akut chokoladetrang melder sig, skal glasset blot "brydes".

Ingredienser til et glas på 1 liter:

1 1/2 kop sukker.

1/2 kop kakao.

3/4 kop + 2 spsk. hvedemel.

1/2 tsk. bagepulver.

1/2 tsk. salt.

Nødder efter eget valg. Her er brugt macadamianødder. Pekannødder og valnødder er også et hit.

Tilsæt chokoladeknapper eller hakket chokolade, hvis du vil give kagerne dobbelt choko-chok.

Brug en tragt til at lægge de forskellige ingredienser i fine lag i glasset. Her er rækkefølgen skiftevis: Sukker, kakao, mel (iblandet bagepulver og salt).

Fyld herefter glasset op med nødder og chokoladestykker.

Sådan gør du:

Når du tager glasset i brug tilsættes blot:

3 let piskede æg.

150 g blødt smør.

Hæld indholdet af glasset i skålen og bland grundigt.

Tilsæt smør og æg.

Rør rundt indtil alle ingredienser er blandet.

Fordel dejen i let smurt bageform.

Bages ved 180 grader i 30 min.

Afkøles og skæres i små, delikate firkanter.

Syltede, søde frugter
Syltede frugter. PR-foto: Rosendahl

Syltet frugt er en velsmagemde måde at forlænge levetiden på sæsonens frugter på. Her bruger vi pærer, som er dekorative i glasset. Det også en fin værtindegave, der ser smuk ud på køkkenhylden, indtil den tages i brug. Brug pærerne som et frisk indslag ovenpå grød, havregryn eller yoghurt - eller server dem som en nem dessert med flødeskum.

Ingredienser:

6-10 pærer afhængigt af hvor stort dit glas er.

Saften af en citron.

10 kopper vand.

1,5 kop sukker.

Sådan gør du:

Vask pærerne i rindende vand og skræl dem.

Skær pærerne i halve og fjern kernehuset. Skær pærerne i mindre stykker på langs.

Bland citronsaft med lidt vand i en skål og læg pærestykkerne i for at undgå, at de bliver brune.

Bland sukker og 10 kopper vand sammen i en stor gryde.

Bring siruppen i kog og tilsæt pærerne. Lad det hele koge i fem minutter.

Hæld pærerne på glas og lad en cm være fri op til låget.

Giver du glasset i gave, så send modtageren en kærlig hilsen på en etiket.

Små, kreative gaver til julen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce