Simon Talbot: - Jeg tror på, at man vokser med udfordringer. Dem har der været mange af.

Simon Talbot blev ramt af sin brors latter som seks, syv-årig, og har siden jaget det næste grin. Nu har hans karriere ført ham til USA og tilbage igen. Men måske kun for en stund, for udlandet kalder og ambitionerne er store. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix

Simon Talbot: - Jeg tror på, at man vokser med udfordringer. Dem har der været mange af.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For to år siden pakkede standup-komiker Simon Talbot sit liv ned og rejste til Los Angeles for at slå igennem i USA. Efter flere års hårdt arbejde er han hjemme med det nye show "Make Denmark Great Again". Men hvad driver komikeren, der ofte har lavet jokes om sin opvækst i Jehovas Vidner og sin uregerlige irske far? Og hvordan klarer man sig på verdensscenen som dansk standupper? Det fortæller Simon Talbot her:

Det første grin

- Da jeg var seks eller syv år, kom min storebror ind på mit værelse, mens jeg tabte en brandbil. Det fik ham til at grine helt vildt. Det gav mig så stort et kick, at jeg blev ved med at øve mig i at tabe brandbilen, indtil han sagde: "Det gider jeg ikke se på mere." Det er så tydeligt et minde for mig, fordi jeg fik ham til at grine, og siden jagtede jeg bare at få folk til at grine.

- Jeg har været så socialt handicappet, pisseirriterende og anstrengende, men man bliver nødt til at øve sig for at blive god til noget. Og jeg ville gerne være god til at være sjov.

- Jeg prøvede det hele. Jeg var meget fjollet, og jeg var sindssygt stor Jim Carrey-fan. Jeg kom i skole klædt ud som ham, øvede mig i at gå som ham. Jeg brugte tid foran spejlet på at efterligne hans mimik. Jeg øvede mig i at falde. Jeg prøvede sådan set bare at være sjov hele tiden.

- Mine brødre er også sjove, og jeg elskede, når de fik mig til at grine.

- Når man kommer fra noget, der er svært, og hvor der ofte er ret dårlig stemning, er det en lettelse at se sin mor, brødre eller far grine. Man skaber en oase af glæde, uanset hvor svære tingene kan være.

Simon Talbot
Er en 32-årig dansk standupkomiker.Opvokset i Skanderborg, men flyttede i 2007 til København.

Vandt Comedy Fight Club i 2008. Året før blev han nummer to.

Har været vært på TV2-programmet "Bingo Banko" sammen med Jacob Wilson.

Har lavet turneret med onemanshowene "DAMP" i 2011, "Talle alene i verden" i 2013 og "Mr. Copenhagen" i 2016. I 2018 kommer showet "Make Denmark Great Again".

Han er forlovet med skuespiller Katrine Køhler.

Se mere på simontalbot.dk.
Standup-komiker Simon Talbot er vokset op i Jehovas Vidner, og hveranden weekend hos sin irske, rock'n'roll far, der var meget i opposition til det religiøse samfund. Som teenager brød Simon Talbot med Jehovas Vidner. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Standup-komiker Simon Talbot er vokset op i Jehovas Vidner, og hveranden weekend hos sin irske, rock'n'roll far, der var meget i opposition til det religiøse samfund. Som teenager brød Simon Talbot med Jehovas Vidner. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Scanpix Denmark

Opvæksten og oprøret

- Jeg er egentlig ret heldig med den måde, jeg er vokset op på. Der er nogle stjerner, der har stået helt rigtig på himlen i forhold til mit erhverv, for jeg kommer fra mærkelighed. Men jeg har lært så meget af det. Og jeg tror på, at man vokser med udfordringer. Dem har der været mange af.

- Jeg er vokset op i Jehovas Vidner. Det gjorde, at jeg var udenfor i folkeskolen, for når man vokser op i en sekterisk religion bliver al børneteambuilding fjernet. Der var ikke noget med fødselsdage, jul, påske og nytår, som børn samles om. I stedet brugte vi to timer tirsdag, en time torsdag, og to timer søndag på hjemmestudier, og vi var i tjenesten to timer lørdag, hvor man også stemmer dørklokker. Det er timer, hvor man kunne gå til fodbold eller alt muligt andet. Men jeg lærte at performe, når jeg skulle holde foredrag om skriftsteder eller ringe på døre og sige til folk: "Hej, jeg er her for at fortælle dig den gode nyhed om det evige liv." Så det har de lært mig.

- Jeg har også lært at afkode et rum. Mine forældre blev skilt, og min far er en megagrineren irsk gadedreng. En meget ekstrem type. Jeg har været på bodegaer med ham, og når man vokser op i sådan et problemfyldt miljø og har det svært i skolen, lærer man at have antennerne ude for at vejre stemninger. Man er meget mere opmærksom end et normalt barn, der bare chiller gennem livet. Men at have de antenner gavner mig helt vildt på en standup-scene, for jeg er vanvittig hurtig til at afkode et rum. Problemet er, at det gør meget ondt, når jeg dør på scenen.

- Det er dybest set forkert, for man skal jo ikke leve på tæerne af frygt for, at man lige om lidt får en hammer i hovedet. Man skal ikke være så bange i sociale sammenhænge. Men nu er det noget, jeg kan slå til og fra. Jeg har en god føling med publikum, og det er et talent, som jeg har fået af omstændighederne. Jeg er meget af den overbevisning, at alt dårligt, du er ude for, er lærepenge. Det er noget, man kan bruge positivt, hvis man vælger at bruge det sådan. Men man selvfølgelig også knække på det.

- Jeg var mere tvivlende over for Jehovas Vidner, fordi min far repræsenterede et andet miljø. Han sagde, det var bullshit, og jeg ikke skulle lytte til det. Han er sådan en rock'n'roll-type, der altid sagde: "There's no rules in life." Og: "Don't let anyone tell you what to do and not to do, 'cause we're all gonna die." Han har så også siddet i fængsel, så der var alligevel nogle regler.

- Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg var en lille Nietzsche, der flåede det fra hinanden med mine anti-establishment-argumenter, men i virkeligheden var jeg bare en teenager, der hellere ville feste og leve et almindeligt liv end at bruge tid på tjenesten. Oprøret kom lige så stille ved, at jeg såede tvivl om det, de sagde, og fordi det egentlig bare var kedeligt. Er du sunshine, hvor var det kedeligt.

- Det var en meget anspændt periode mellem min mor og jeg, for jeg var oprørsk og nægtede at tage med til møderne. Og hun stod nærmest og prøvede at hive mig ud ad døren. Så var der dårlig stemning, og jeg tog med næste gang for at gøre min mor glad. Lige pludselig var der middage med de ældste, hvor jeg som 13-14-årig sad og argumenterede for, at jeg troede på evolutionen. Det endte med, at jeg satte foden ned og sagde, at det var sidste gang. Jeg ville egentlig flytte hjemmefra, men min mor syntes, at jeg skulle være færdig på handelsskolen først.

- Hun slap tøjlerne lidt. Men hun prøvede stadig at omvende mig hele tiden. Mange år efter kunne hun finde på at snige Vagttårnet ned i min taske, når jeg var på besøg. Det er faktisk lidt sødt. Det er sådan noget, man kan se, når man bliver ældre. Forældre gør jo det, de tror, er rigtigt for deres børn, og hun troede, det var Jehovas Vidner.

- Jeg hadede religion og mente, det var roden til alt ondt. Det er det ikke, men det syntes jeg dengang.

Fra 2016 til 2018 arbejdede Simon Talbot på at slå igennem som standupkomiker i Los Angeles, nu er han hjemme for at optræde med sit nye show
Fra 2016 til 2018 arbejdede Simon Talbot på at slå igennem som standupkomiker i Los Angeles, nu er han hjemme for at optræde med sit nye show "Make Denmark Great Again", hvor han deler mange af sine erfaringer fra årene i USA. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Scanpix Denmark

En modig bangebuks

- Det var sindssygt skræmmende for mig at flytte til København uden at kende nogen. Jeg var 19 år. Og jeg ville læse til pædagog eller psykologi inde i Aarhus. Det var planen, for alle mine venner var flyttet til Aarhus, men så kom standuppen lidt indenom, og jeg tænkte, okay, nu giver jeg det et skud.

- Der, hvor jeg har taget de største positive træk i mit liv, der, hvor jeg har udviklet mig og er vokset som menneske, er, når jeg har gået ud, hvor jeg egentlig ikke kunne bunde.

- Jeg havde taget toget fra Skanderborg til Hovedbanegården. Det var et helt nyt liv. Og hvor var det uhyggeligt. Jeg tror, vi alle sammen er nogle små bangebukse. Men derfor kan man godt gøre noget alligevel.

- I starten tænkte jeg hele tiden: "Hvornår finder de ud af, at jeg ikke ved, hvad jeg laver?" Men nu har jeg ikke længere den følelse af, at min karriere slutter lige rundt om hjørnet. Jeg tænker, at alle mennesker, uanset hvilket arbejde man har, kender frygten for, at nogen skal opdage, at de bare faker det. Men det går væk med alderen. Nu lyder jeg som en gammel, gråhåret mand, men jeg har efterhånden lavet standup i 12 år, og jeg har lært, at det ikke var den sidste joke, jeg nogensinde kunne skrive. Jeg kan godt håndtere mit arbejde professionelt og holde styr på mig selv.

- Så måske er jeg klar til at tage en endnu større og mere skræmmende opgave på mig.

- Der, hvor jeg har taget de største positive træk i mit liv, der hvor jeg har udviklet mig og vokset som menneske, er når jeg har gået ud i noget, hvor jeg egentlig ikke kunne bunde, siger Simon Talbot. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
- Der, hvor jeg har taget de største positive træk i mit liv, der hvor jeg har udviklet mig og vokset som menneske, er når jeg har gået ud i noget, hvor jeg egentlig ikke kunne bunde, siger Simon Talbot. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Scanpix Denmark

Den amerikanske drøm

- Det er en drengedrøm. Min mor fortalte mig engang, at da jeg var lille og med på hendes arbejdsplads, Holsts Kloakservice, sagde jeg til hendes kolleger, at jeg ville blive skuespiller i Hollywood, og inviterede dem til at komme og besøge mig. Et eller andet sted på vejen har jeg skiftet skuespiller ud med standupper.

- Det startede vel med, at jeg sad og så alt det ulovligt downloadede amerikanske standup, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg var et omvandrende standup-wikipedia. De lavede 50 minutter, der sad lige i skabet, og jeg tænkte, det er det, jeg vil. Måske kan jeg blive sådan en, som laver et show, der sidder en teenager og ser og tænker: Gid, jeg kunne blive så sjov. Det er en helt fantastisk drøm. Det er bare lige det at turde gøre det.

- Det var min kæreste, der inspirerede mig. Hun er skuespiller og har spillet teater og musicals hele sit liv. Så har hun været projektleder, er uddannet guldsmed, har en smykkedesigner- og businessuddannelse og havde en smykkevirksomhed. Og så sagde hun en dag: "Jeg har for mange bolde i luften. Jeg lukker virksomheden og går 100 procent efter skuespillet." Det var vildt inspirerende. Når jeg laver standup, siger jeg: "Det var vildt inspirerende, at hun var villig til at satse alle vores penge." Men det var sejt, og det fik mig til at tænke over, hvad det egentlig var, jeg ville. Og der lå den her drøm om at blive standupper i USA. Hvis hun tør, så tør jeg også.

- Der er en enorm støtte i, at vi har drømme, der går samme vej. Jeg har det personligt godt, når jeg har et ben i tryghed og et ben i utryghed og kaos. Jeg havde ikke klaret mig i Los Angeles uden hende.

- Jeg kunne have givet op allerede første dag. Jeg havde pakket lejligheden ned og lejet den ud og var fløjet til Los Angeles, hvor jeg aldrig havde været før. Og allerede der, hvor man har sagt farvel til familien og sidder med hele sit liv pakket ned i en lejebil på vej til et sted, vi har lejet, men ikke set endnu. Der sad vi og kiggede på hinanden og sagde, hvad er det vi laver? Vi aner ikke noget. Alt er fremmet, nyt og uvist.

- Jeg vidste, at det ville blive vildt hårdt. Men jeg bestemte mig for, at jeg ikke vil stoppe, før jeg har et onemanshow på engelsk. Men det er bare fuldstændig forfra. Det er svært at gå fra at være hotshot i Danmark til at være en, som de er pisseligeglade med på klubberne. Da jeg startede min karriere i Danmark var der tre open mics om ugen, og jeg kunne komme til dem alle sammen. I Los Angeles er der 60 open mics hver aften og flere tusinde komikere, der prøver at klare den.

- Der kunne gå uger uden en god oplevelse. Det var vigtigt for mig at have et mål, så når jeg havde stået og optrådt på en taco-shop for hjemløse, kunne jeg tænke, hvad er næste skridt mod målet. Og når man i to uger kun har haft fire minutters spot på lortesteder, har man det ikke længere rart. Man gør det rigtige og bliver ved, men man har det ikke rart.

- Efter halvanden måned fik jeg plads på et lille amfiteater, der hedder Promenade Playhouse. Der var måske 60 mennesker, og der havde jeg et show, hvor jeg flåede dem fra hinanden. Jeg var uden tvivl den stærkeste den aften. Og de andre komikere begyndte at se mig. Og så havde jeg nogle gode shows på Comedy Palace i San Diego syd for Los Angeles, hvor jeg nærmest blev "paid regular", og lavede længere spots. Der var nogle skift fra, at jeg var ved at dø over det, til "jeg kan godt det her". Så kan man pludselig holde til nogle nye nederlag.

- Jeg har oplevet meget større showhighs foran 80 mennesker i USA end foran 1600 i Musikhuset i Aarhus. Fordi det er drengedrømmen, der er ved at lykkes. Man står foran dem, og får det til at virke på et andet sprog, i en anden kultur, i et andet land. De synes, jeg er god, og jeg har det rart. Det er bare så vildt, fordi der er sådan "det lykkedes"-agtigt.

- I USA er de utroligt vilde til at gå efter deres drømme og har en stor respekt for folk, der gør det. Det er ligegyldigt, om du klarer den eller ej. Men hver gang de gør det, satser de deres børn fremtid og uddannelse. Der er jo meget mere på spil, så snart en siger ?Jeg vil åbne en Blockbuster?. Det kunne vi jo gøre i Danmark, gå konkurs, og alt er stadig fint, siger Simon Talbot, der mener, at danskerne kan klare noget af amerikanerne på det punkt. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
- I USA er de utroligt vilde til at gå efter deres drømme og har en stor respekt for folk, der gør det. Det er ligegyldigt, om du klarer den eller ej. Men hver gang de gør det, satser de deres børn fremtid og uddannelse. Der er jo meget mere på spil, så snart en siger ?Jeg vil åbne en Blockbuster?. Det kunne vi jo gøre i Danmark, gå konkurs, og alt er stadig fint, siger Simon Talbot, der mener, at danskerne kan klare noget af amerikanerne på det punkt. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Scanpix Denmark

Det næste grin

- Jeg synes, at jeg er blevet utroligt meget dygtigere som komiker. Det var også mit mål med det - at udvikle mig som menneske. Jeg havde sådan en følelse af, at uanset, hvordan det går, kan det ikke andet end gavne mig. Jeg kan ikke andet end blive dygtigere. Jeg troede, at jeg havde en times materiale på dansk, inden jeg tog af sted for et par år siden. Men jeg havde reelt kun en halv, fordi der var for meget fyld. I USA er det ikke godt nok. Det skal være tight. Det har jeg taget med hjem til mit nye show. Det er superoptimeret.

- Showet handler om alle de overvejelser, jeg har om Danmark i forhold til USA. Det hedder "Make Denmark Great Again", fordi vi har et fantastisk land, og det kan man næsten ikke sige, uden der går Dansk Folkeparti-stemning i den.

- Jeg har haft en kameramand i Los Angeles til at filme, når jeg har været ude at lave skrækkelige og gode shows, og det kommer med i mit nye show. Og så laver jeg standup om, hvad jeg synes, vi kan lære af amerikanerne og omvendt. Og om, hvad jeg selv lærte. Og så er der jokes generelt. Det skal også være sjovt jo.

- I USA er de utroligt vilde til at gå efter deres drømme og har en stor respekt for folk, der gør det. Det er ligegyldigt, om du klarer den eller ej. Men hver gang, de gør det, satser de deres børns fremtid og uddannelse. Der er jo meget mere på spil, så snart én siger: "Jeg vil åbne en Blockbuster." Det kunne vi jo gøre i Danmark, gå konkurs, og alt er stadig fint. Men i USA bor de i telte og parker, og børnene får ikke uddannelse og lægehjælp, hvis det går galt. Jeg fatter ikke, hvordan de tør.

- Vi taler altid os selv ned og er gode til at destruere vores egen værdi.

- Efter mit nye show tager jeg til London, Irland og Skotland for at optræde. Måske også lidt Los Angeles. Jeg har fået et agentur, Avalon, som er et af verdens største agenturer ... Ej, jeg kan næsten ikke sige det uden at blive helt arrh, ihh, men det er lykkedes. Og så skal jeg skrive 50 urørlige minutter på engelsk, og når det er på plads, tager jeg til Los Angeles og prøver at sælge det til Netflix eller en anden tv-station. Og så må jeg se, om der er et marked for mig.

Simon Talbot blev ramt af sin brors latter som seks, syv-årig, og har siden jaget det næste grin. Nu har hans karriere ført ham til USA og tilbage igen. Men måske kun for en stund, for udlandet kalder og ambitionerne er store. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Simon Talbot blev ramt af sin brors latter som seks, syv-årig, og har siden jaget det næste grin. Nu har hans karriere ført ham til USA og tilbage igen. Men måske kun for en stund, for udlandet kalder og ambitionerne er store. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Scanpix Denmark
Standup-komiker Simon Talbot er vokset op i Jehovas Vidner, og hveranden weekend hos sin irske, rock'n'roll far, der var meget i opposition til det religiøse samfund. Som teenager brød Simon Talbot med Jehovas Vidner. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Standup-komiker Simon Talbot er vokset op i Jehovas Vidner, og hveranden weekend hos sin irske, rock'n'roll far, der var meget i opposition til det religiøse samfund. Som teenager brød Simon Talbot med Jehovas Vidner. Foto: Nikolai Linares/Ritzau/Scanpix
Foto: Nikolai Linares/Scanpix Denmark
Simon Talbot og kæresten Katrine Kæhler rejste til Los Angeles sammen for at slå igennem i Hollywood-byen. Han som komiker, og hun som skuespiller. Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau/Scanpix
Simon Talbot og kæresten Katrine Kæhler rejste til Los Angeles sammen for at slå igennem i Hollywood-byen. Han som komiker, og hun som skuespiller. Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau/Scanpix
Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix Denmark

Simon Talbot: - Jeg tror på, at man vokser med udfordringer. Dem har der været mange af.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce