Sexologen: Sådan bliver sex bedre og bedre med alderen

Illustration: Mikkel Damsgård Petersen

Sexologen: Sådan bliver sex bedre og bedre med alderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er sex kun for de unge? Selvfølgelig ikke.

Sex er en naturlig del af vores tilværelse, men inden jeg blev uddannet som sexolog, troede jeg, at sex kun var op til en vis alder. At ældre mennesker ikke gider sex og ikke har sex.

Jeg tænkte i hvert fald, at mine egne forældre ikke har dyrket sex i flere år, hvilket nok er naturligt at tænke om sine forældre.

Men jeg er blevet klogere og overrasket over, at ældre også har et sexliv. Det gjorde mig faktisk glad.

Nu kan jeg forestille mig, at et par på 70 år eller mere kan have et varmt, intenst og tilfredsstillende sexliv. Jeg er blevet klogere på, at sex faktisk kan blive bedre med alderen, fordi man slipper for præstationsangst og nyder hinanden endnu mere.

Men også, at der kan komme nogle udfordringer, som gør det svært at elske med hinanden.

I denne klumme skriver jeg om sex efter 50, da jeg har en oplevelse af, at der stort set er tavshed omkring ældres sexliv. Derudover blev jeg faktisk lidt ærgerlig over den omtale, parret fra tv-programmet "Landmand søger kærlighed", Kirsten og Jørgen, som offentligt giver hinanden kys og berøringer og taler åbent om sex, fik.

Deres forhold har åbenbart forarget mange danskere. Jørgen blev kaldt en "gammel gris", og der blev brugt en del nedsættende betegnelser om Kirsten.

Undersøgelser fra www.videnskab.dk viser, at ældre er meget seksuelt aktive, faktisk viser det, at 89 procent af de danske mænd i alderen 60-75 år er seksuelle, mens tallet hos danske kvinder i samme aldersgruppe er 78,4 procent.

Jeg har talt med flere ældre om deres sexliv. De fortæller, at sexlivet bliver bedre med alderen, fordi man ved, hvem man er, og hvad man kan lide. Sex er dejligt, men man kan ikke holde hele natten, og det sker heller ikke så hyppigt, som det gjorde engang.

Der kan komme lidt udfordringer med skavanker og sygdomme, som kan besværliggøre den seksuelle akt, men så må man være lidt kreativ og tålmodig og finde en vej til at elske med hinanden. Den glæde, man får gennem sex, er en af de stærkeste kræfter og har stor betydning for vores livskvalitet.

Sundhed og kultur kan hænge sammen med, at ældre har sex, men der er også en medicinsk forklaring. Der er en langt større accept af medicin, der gør sexlivet nemmere for ældre. Både midlet viagra og andet potensfremkaldende medicin samt kvindeligt kønshormon er kommet på markedet til en overkommelig pris. Og det er ikke så tabulagt at få medicinsk behandling for ting, som har indflydelse på sexlivet.

En kvinde på 73 år fortalte mig, at hun med alderen har fået et mere intimt og kærligt sexliv. Hun nyder mere, kysser mere, krammer og giver kærtegn sammen med sin mand. Hun fortæller, at hendes hud, mund og hænder har brug for at blive stimuleret, og at de nyder sex langsomt. Men samtidig fortæller hun, at det ikke er til at komme uden om, at kroppen ikke kan præstere på samme måde, når man bliver ældre. Sanserne svækkes, musklerne bliver svagere, balance og smidighed aftager.

Med alderen kommer der flere skavanker og sygdomme, og følgerne af dårlig livsstil viser sig. Overvægt, for lidt motion, rygning og alkohol har en indvirkning på både lyst og potens. Hvis ikke det er muligt at dyrke sex, kan man finde andre måder at være sammen på og skabe samhørighed. Alt fysisk kontakt, nærhed og tryghed lindrer kroppen.

Fordele ved sex og fysisk kontakt er bedre lugtesans, ro i sindet, lavere blodtryk, stærkere muskler, mere ilt til hjernen, stærkere bækkenbund og bedre immunforsvar.

Sex er godt og handler om meget mere end samleje.

Gode råd til sex 50+
  1. Use it or loose it. Jo mere sex og kærtegn, I dyrker, jo mere holder I liv i både erektion, lyst og slimhinder.
  2. Mere kram end KRAMS (kost, rygning, alkohol, motion og stress). Jeres livsstil påvirker jeres sexliv, så begræns de usunde vaner og giv plads til lysten.
  3. Nyd, at der ikke er fokus på jeres sexliv udefra. 50+ er en god alder at eksperimentere med særlige seksuelle lyster.
  4. Se sex som en del af det gode livs palet. Find ud af, hvordan sex, erotik og kropslig nydelse bliver en del af jeres liv resten af livet.
  5. Hvis potensen svigter, eller der er andre fysiske gener i forbindelse med sex, så begynd med at besøge lægen for at udelukke, at generne skyldes sygdom.
Amalie Pedersen. Foto: Vibeke Volder
Amalie Pedersen. Foto: Vibeke Volder
Foto: Vibeke Volder

Sexologen: Sådan bliver sex bedre og bedre med alderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce