Med ryggen mod land fandt en drømmer sig selv

Det er en del af Hans Hedegaard Andersens liv at kigge ud mod horisonten. Han vil blive ved med at være nysgerrig. Foto: Martin Ravn

Med ryggen mod land fandt en drømmer sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hans Hedegaard Andersen har ikke altid vidst, at han skulle skrive bøger. Men lige nu er han aktuel med sin anden roman "Fem dage for ROSE", der er en historie om havet, kærligheden og jagten på længslernes horisont. Tre temaer, der også har fyldt meget i forfatterens eget liv. JydskeVestkysten mødte ham til en snak om at tage chancer, forfølge sine drømme og for alt i verden passe på med ikke at lade sig fascinere.

En tonstung tåge er ved at lægge sig til rette på ryggen af den vintergrønne græsplæne, der omringer det træhus, som Hans Hedegaard Andersen selv har tegnet. I en banke af stilhed i den nordvestlige del af Nordby på Fanø. Mellem tilfældige klitter, helårsgrunde og bortforpagtede marker og midt i naturen, hvor kaniner, vadehavsfugle og herreløse katte med jævne mellemrum kigger forbi.

Og indenfor går han rundt under stuens høje, lyse træloft. Som en silhuet af eftertænksomhed går han og suger til sig. Fra lyset udenfor. Fra kunsten på væggene. Og fra den meterlange vinylsamling, der også i dag har sat grammofonens nål på overarbejde.

Han er først lige blevet færdig med dagens skrivearbejde. Seks timer har han været i gang. Fra tidlig morgen til frokosttid. Sådan er rutinen. Struktur. Det er sådan han får tid til at blive inspireret. Til at fodre kærligheden og til at forme fremtiden.

Hans Hedegaard Andersen er forfatter, og han er drømmer.

Fem spørgsmål
Hvad gør dig glad?Heldigvis mange ting. Og heldigvis flytter det sig altid, hvad der gør mig glad. Men når jeg har glemt at tjekke vejrudsigten, og man går ud i den smukkeste dag.

Hvad gør dig trist?Når vi glemmer at sætte tingene i perspektivHvad drømmer du om?

Om så meget som muligt. Men fagligt er det store drøm at skrive en bestseller.

Hvis du måtte bestemme alt i verden, hvad ville du så lave om?

Jeg føler mig lidt som en deltager i Miss Universe. Men så ville jeg nok bare ønske, at alle havde nok af de, de manglede.

Hvilken bog skal man læse, hvis det ikke skal være en af dine?

Stemmerne fra Marrakesh af Elias Canetti

Hvad tror du på?

At det bliver bedre
På Fanø har han hjemme. Her kan livet uforanderlighed kombineres med længslen efter mere. Foto: Martin Ravn
På Fanø har han hjemme. Her kan livet uforanderlighed kombineres med længslen efter mere. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Et forsinket oprør

I brændeovnen danser den knitrende ild. Træ og papir. Måske Dagbladet Information. Avisen er for nyligt kommet med en hård anmeldelse af forfatterens aktuelle roman "Fem dage for ROSE". Og selv om der også har været mange flotte ord, så nager det ham, kan man se.

- Det er som om, at man har været opsat på at misforstå bogen. Det er skuffende, siger han, og man mærker hans dedikation. Anmeldelser er ellers ikke noget, der fylder meget for Hans. Det er han for gammel til. Det har han levet for meget til.

Hans Hedegaard Andersen er 55 år gammel, men faktisk er det kun fire år siden, han begyndte at udleve den forfatter, som han havde i maven. Det skete, da han tilmeldte sig et forfatterkursus hos Hans Otto Jørgensen.

- Jeg gik altid og arbejdede med sproget i en eller anden form. Et digt eller et brev. Men her fandt jeg ud af, at det var i den retning, mit liv skulle gå. Samtidig er det nok den hårdeste prøvelse i mit liv. At lære at skrive. Og at fejle. Men jeg var nødt til at tage chancen. Det var mit forsinkede oprør.

Om Hans Hedegaard Andersen
Født i 1962. 55 år gammel.Bor på Fanø med konen Anette i et træhus, han selv har tegnet.

Har netop udgivet sin anden roman "Fem dage for ROSE". Det er opfølgeren til hans debut "Manden i månen".

Begge bøger kredser om det maritime miljø. Det har Hans Hedegaard Andersen et indgående kendskab til gennem sin fortid som blandt andet matros, skibsfører og styrmand.

Fra 2014 til 2015 tog han et forfatterkursus hos Hans Otto Jørgensen.
Skygge og lys. Kontraster fylder meget i Hans Hedegaard Andersens liv og forfatterskab. Foto: Martin Ravn
Skygge og lys. Kontraster fylder meget i Hans Hedegaard Andersens liv og forfatterskab. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Er blevet den, han er

Efter at have færdiggjort forfatterkurset skulle Hans Hedegaard Andersen træffe en stor beslutning. Skulle han for alvor jagte drømmen? Det skulle han. Og allerede året efter udkom han med sin anmelderroste debutroman "Manden i månen".

- Det ændrede alt. Jeg havde valget mellem at give op eller gøre noget ved det. Og heldigvis blev jeg ved. Det har åbnet så mange døre for mig, siger Hans og kigger ned på et stoleben, hvor husets kat smyger sig rundt. Og så tager den to spring hen langs gulvet og sætter sig ved et vindue. Her kan den kigge længselsfuldt ud. Og næsten synkront gør Hans det samme.

- Jeg har altid forsøgt at jagte mine drømme. Så det er ikke sådan, at jeg er blevet en anden bare fordi, jeg er begyndt at skrive bøger. Jeg er bare blevet dem, som jeg er.

Fremad, fremad, fremad. Historien har gjort ham til den, han er. Men forud ligger fremtiden, så den har han øjnene på. Foto: Martin Ravn
Fremad, fremad, fremad. Historien har gjort ham til den, han er. Men forud ligger fremtiden, så den har han øjnene på. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Grundet af Vesterhavets langsomhed og voldsomhed

"Manden i månen" er en historie om en sømand, der kommer ud for en traumatiserende oplevelse. En historie om, hvordan man overkommer skelsættende oplevelser. Naturen og især havet spiller en stor rolle i debuten. Og det gør det også i hans aktuelle roman "Fem dage for ROSE".

Det er måske ikke så mærkeligt endda. Hans Hedegaard Andersen er født og opvokset i Hjerting ved Esbjerg. Allerede på sin 11-års fødselsdag kæntrede for første gang. I en jolle, der var alt for stor til ham og hans ven. Han er formet af ruskende Vesterhav. Hans far var fisker, hans onkel skibsfører og hans bedstefar, han var kaptajn.

Og derfor var det også verdenshavene, der trak i ham, da han første gang skulle vælge livets retning. Han har været både fisker, dæksdreng, matros, skibsfører og styrmand. Havet ulmer i ham, og det gør det også i hans ord.

- Jeg skriver fra det udgangspunkt, jeg har. Havet er en del af mig. Og jeg er glad for, at jeg har levet et liv, hvor det har fyldt meget. Det spil der er mellem mennesket og havet har jeg en forståelse for. Og det bruger jeg når jeg skriver. Det er spændende at formidle, siger han og griber ud i luften med knyttede næver. Igen mærker man hans dedikation.

- Det kan være svært at forstå livet til søs. Men det gør noget ved et menneske. Første gang du ser en fremmed havn. Første gang du sejler gennem en kanal. Første gang du ser et fremmede menneske, der ikke ligner dem du ellers kender. Den første storm. Det sætter sig i dig.

Og det har sat sig i Hans.

I det træhus, som han selv har tegnet og selv har været med til at bygge. Endnu en streg under, at Hans Hedegaard Andersen former sine egne drømme. Foto: Martin Ravn
I det træhus, som han selv har tegnet og selv har været med til at bygge. Endnu en streg under, at Hans Hedegaard Andersen former sine egne drømme. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Selv når kærligheden buldrer højest

I køkkenet står kvinden i hans liv, Anette, og vasker op, mens en elkedel synger sin kogesang. Om lidt er kaffen klar. De har været gift i 25 år. Anette har altid givet plads til, at Hans kunne drømme. Og faktisk drømmer hun også med ham.

Og netop kærlighed og kompromis er et centralt tema i Hans Hedegaard Andersens nye bog. Den altafgørende motor i historien er forholdet mellem Simon og Laura. Et moderne et af slagsen, hvor det ved første øjekast er kvinden, der er den dominerende, bestemmende og karriereorienterede.

Bogen handler om, hvordan mennesker og kærlighed kan forandre sig, når man kommer helt tæt på hinanden. Og man kan ikke undgå at tænke på en af årets mest omtalte film, "En frygtelig kvinde", når man sidder med bogen i hænderne. Og det forstår Hans godt. Den moderne mands rolle har været en klar drivkraft i hans skriveproces.

- Det kan virke til, at danske mænd har overgivet sig. Når begæret er for stort, og der elskes for hårdt. I mit værk kommenterer jeg også på, hvordan mænd kan ende som komiske skygger af sig selv. Og jeg tror, at mit værk på det punkt er en slags reaktion mod at glemme den man er, mens man elsker, siger han og understreger, at det aldrig bare må blive sort og hvidt.

- Den moderne mand er da meget bedre stillet end stenaldermanden, og kompromiser er en livsnødvendig del af et kærlighedsforhold. Men det er vigtigt at holde fast i det menneske, man er. Selv når kærligheden buldrer allerhøjest. Og det er vigtigt at blive ved med at drømme, næsten synger han på vestjysk.

Først sent i livet opdagede Hans Hedegaard Andersen, at han skulle være forfatter. Nu lever han den drøm. Foto: Martin Ravn
Først sent i livet opdagede Hans Hedegaard Andersen, at han skulle være forfatter. Nu lever han den drøm. Foto: Martin Ravn
Foto: Foto: Martin Ravn

Mod længslernes horisont

Han lukker øjnene, og drømmer sig væk igen. Til de sumpene i Florida, hvor "Fem dage for ROSE" udspiller sig. Eller til det voldsomme Vesterhav, der ligger og rokker solidt nogle få meter væk.

For Hans er det vigtigt både med udlængsel og hjemlængsel. I hans liv har den store verden fyldt meget, og det gør den stadig. Han har brug for at tage ud, prøve sig af og opleve. Men han har også brug for sit Vesterhav.

- Jeg har brug for at bo på vestkysten. Her blæser det bare på en helt anden måde, og her er der lys selv i den mørkeste vinter. Jeg nyder at være ude, men jeg nyder også at komme hjem, siger han.

Lige nu er han hjemme. Og måske derfor lyser udlængslen og jagten på forandring ud af ham. Som en afdæmpet sol, der venter på, at det bliver tid. Han fortæller om motorcykler og rejser til Spanien. Om en blueskoncert i en lade et øde sted i Amerika.

Sådan er det med Hans Hedegaard Andersen. Han følger drømmene. Om at skrive og om at rejse. Om at elske.

- Jeg vil aldrig miste min udlængsel, og jeg tror, at det er vigtigt at følge sine længsler. Det er farligt, hvis man bare lader sig fascinere. Det kan gøre et menneske vanvittigt, siger han og lukker øjnene igen.

Hans hvileløse hjerte banker, og han jager horisonterne. Hans Hedegaard Andersen drømmer sig længere væk end lyset fra fyrtårnet.

Med ryggen mod land fandt en drømmer sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce