Klar til vinterferien: Seks råd mod forkølelse

Smil dig rask. Tegning: Gert Ejton

Klar til vinterferien: Seks råd mod forkølelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vintertid er forkølelses-tid, så for at du skal undgå at bruge hele vinterferien i sengen med en løbende næse og feber, har vi samlet nogle gode råd til at komme sig hurtigt over forkølelser.

Smil dig rask

Hvis man tænker positive tanker, bliver man mindre syg. Det viser et studie ifølge sundhedsmagasinet Iform. Omvendt går dårligt humør og især stress udover immunsystemet, og det giver forkølelsesviraene friere spil. Iform citerer en undersøgelse, hvor 334 personer besvarede spørgsmål om deres humør og derefter fik sprøjtet vira op i næsen. De personer, der blev mindst eller slet ikke syge, var dem, der havde svaret med mest positivt humør.

Varme drikke lindrer
Varme drikke lindrer. Tegning: Gert Ejton

De fleste er blevet udsat for kamillete med honning, når de har været forkølet. Og det er ikke helt dumt at tage imod sådan en kop, for en kop varm te kan lindre symptomerne på forkølelse og afkorte sygdomsperioden. Men det er ligegyldigt, hvilken te du drikker, for det er varmen, der virker. Det er også derfor man får feber, fordi den sætter hastigheden op i de processer, som skal gøre os raske igen.

Den dampende te hjælper til at holde slimhinderne varme og kan derfor gøre helingsprocessen hurtigere.

Tag varme sokker på
Tag varme sokker på. Tegning: Gert Ejton

Kolde fødder giver større risiko for at blive forkølet, viste et studie fra Common Cold Centre, Cardiff School of Biosciences, offentliggjort i 2005. 180 personer deltog i forsøget. De blev delt op i to grupper: den ene gruppe fik nedkølet deres fødder, mens den anden gruppe undgik den kolde behandling. Fire-fem dage efter nedkølingen havde 13 ud af 90 deltager fået forkølelsessymptomer, mens det kun var fem ud af 90 i kontrolgruppen. Alle 18, der blev forkølede, oplyste, at de generelt led oftere af forkølelser, end dem der undgik at blive syge.

Derfor konkluderede forskerne, at nedkøling af fødder vil give forkølelsessymptomer hos hver tiende.

50 fed hvidløg
50 fed hvidløg. Tegning: Gert Ejton

En dansk forsker har fundet ud af, at stoffet ajoene, der findes i knust, hakket eller opvarmet hvidløg, kan have en antibakteriel effekt. Men man skal spise op mod 50 fed hvidløg for at indtage så meget ajoene, at det vil have en målbar effekt ifølge det videnskabelige studie. Og det skal man holde sig fra, for det vil give mavepine.

Andre studier fra 1990'erne viser, at ajoene også har en effekt på vira og bakterier som staffylokok og gær.

Man kan altså godt spise hvidløg, når man er forkølet, men mest for smagens skyld.

Mangler du c-vitaminer?
Mangler du c-vitaminer? Tegning: Gert Ejton

Man kan ikke spise noget, der kurerer eller gør en immun over for forkølelse. Alligevel kan et forhøjet indtag af c-vitamin gøre nogle grupper af mennesker mindre modtagelige over forkølelser. Det viser et britisk studie fra 90'erne.

Det er især mandlige studerende og britiske skoledrenge, der kan have gavn af c-vitamintilskud. Muligvis fordi de har et for lavt indtag på forhånd.

Konklusionen er, at mangler du c-vitamin, kan vitaminpiller, citroner og appelsiner være en gode idé henover vinteren.

Kvit cigaretterne
Kvit cigaretterne. Tegning: Gert Ejton

Slukker man smøgerne, vil det være nemmere både at undgå og komme sig over forkølelser. En gruppe af immunceller, der hedder makrofager, har specialiseret sig i at opstøve og eliminere virus, ødelagte kropsceller eller bakterier. Under en forkølelse er makrofagerne logisk nok på ekstra arbejde, og dropper man cigaretterne, giver man immuncellerne bedre arbejdsbetingelser.

Kilder: Patienthåndbogen på sundhed.dk, " Hvad hjælper mod forkølelse?" fra videnskab.dk, www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9059230, aac.asm.org/content/56/5/2314.full, www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16286463, "Den bedste modgift mod forkølelse" på iform.dk/sundhed/forebyggelse/den-bedste-modgift-mod-forkoelelse.

Klar til vinterferien: Seks råd mod forkølelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce