I køkkenet: Nemme, billige opskrifter, der ikke efterlader meget opvask

Nem bibimbam. Foto: Flytte hjemmefra kogebogen

I køkkenet: Nemme, billige opskrifter, der ikke efterlader meget opvask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er de unge, der er fløjet ud i verden og skal klare sig selv, som kogebogsforfatter Louisa Lorang har tænkt på med sin nye "Flytte hjemmefra kogebog". Den er fyldt med hurtige, billige opskrifter, som endda ikke efterlader meget opvask. Bogen er delt op i tidsintervaller, så man kan lave mad, alt efter om man har et kvarter, under en halv time eller rigtig god tid.

Miso-ramen

Miso er en fermenteret sojapaste, der er fuld af smag. Find den hos helsekosten, i velassorterede supermarkeder eller i dit asiatiske supermarked. Desværre er miso ikke specielt billigt. Men det er drøjt. Så du har til mange gange. Miso smager salt, umami og af en hel masse. Og så er det sundt, og smart til en lynhurtig suppe. Her har jeg brugt friske udon-nudler, men alle nudler funker, så vælg din favorit.

Hovedret til en

Tilberedningstid: 15 minutter

Fyld

50 g nudler, veganske

1 gulerod

1 pak-choi

2 forårsløg

1 håndfuld bønnespirer

1 tsk. sesamfrø

Suppe

1-2 tsk. miso

2½ dl kogende vand

1 tsk. ristet sesamolie

1 spsk. soja

lidt limesaft

Kog vand i din elkedel til æg, nudler og suppe. Kom ægget i kogende vand, og kog det i 5½-6 minutter. Skyl ægget i koldt vand.

Flæk pak-choien, og steg den i olie på en varm pande i 1-2 minutter på hver side. Snit hvidløgsfeddet fint, og kom det med på panden i det sidste minut. Dryp soja ud over pak-choien. Steg kort, og tag pak-choien af panden. Hæld imens kogende vand på nudlerne, og lad dem trække møre. Gentag, hvis der er behov for det, alt efter hvilke nudler du bruger.

Rør misoen med kogende vand, der lige har stået i 1 minut. Smag til med lidt soja, limesaft og ristet sesamolie. Pil og halver ægget.

Anret nudler og pak-choi i en stor skål. Hæld den varme supper over, kom æg i, og top med forårsløg og sesamfrø.

Tip: Miso bør ikke koge, så ødelægges nogle af de gode, sunde egenskaber.

Flytte hjemmefra kogebogen
Louisa Lorang er kogebogsforfatter, kok, madskribent for blandt andet Alt for Damerne og tv-kok for TV 2.Hun har udgivet "Flytte hjemmefra kogebogen" 22. august 2018 på forlaget Lindhardt og Ringhof.

Kogebogen er fyldt med klassiske retter som cup noodles, bolognese, kartoffelsuppe og bøf bearnaise, men også ny inspiration til køkkenet som citronpasta med ærteskud, bowls og loaded sweet potatos.

Opskrifterne er tilrettelagt og udvalgt, så de er nemme at gå til i et lille køkken, billige at købe ind til og lette at vaske op efter.

"Flytte hjemmefra kogebogen" er på 208 sider og koster 199,95 kroner.
Misoramen-suppe. Foto: Flytte hjemmefra kogebogen
Misoramen-suppe. Foto: Flytte hjemmefra kogebogen
Foto: Chris Tonnesen

One pot pasta a la puttanesca

Yes, alt skal bare ned i en gryde. Er du fan af ham eller hende, du spiser med, kan I droppe tallerkenerne og spise lady og vagabond-stil - direkte af panden. Top med oregano og parmesan, hvis du vil pynte lidt.

Hovedret til to

Tilberedningstid: 21 minutter

2 fed hvidløg

lidt olivenolie

400 g hakkede tomater, fra dåse eller karton

3 dl vand

200 g cherrytomater

225 g spaghetti

150 g sorte oliven uden sten

3 spsk. kapers

salt og peber

Snit hvidløgsfeddene i tynde skiver, og sauter dem i en stor sauterpande eller gryde (du skal kunne lægge din spaghetti ned, hel eller knækket). Kom tomater, vand, hele eller halverede cherrytomater, spaghetti, oliven og kapers i, og lad retten koge under låg i 12-15 minutter. Tjek, om der mangler vand undervejs.

Smag til med salt og peber, og server pastaretten i dybe tallerkner med oregano og lidt parmesan.

Tip: Du kan også komme lidt hakkede ansjoser i, hvis du vil. Det er klassisk og godt.

One pot pasta a la puttanesca. Foto:
One pot pasta a la puttanesca. Foto: "Flytte hjemmefra kogebogen"
Foto: Chris Tonnesen

Nem bibimbab

Bibimbab er en koreansk ret, der normalt laves i en stentøjsskål, hvor risene får lov til at klistre til bunden. Her har jeg forenklet det hele lidt, så det er lige til at gå til (og uden stentøjsskål). Køb kimchee i dit asiatiske supermarked.

Hovedret til to

Tilberedningstid: 39 minutter

3 dl jasminris

kogende vand (se anvisningen på pakken)

salt

Spinat

1 spsk sesamfrø

2 fed hvidløg

lidt olie, f.eks. vindruekerneolie, til at stege i

200 g spinat salt

Kød

1 bøf

lidt olie til at stege i

3 spsk. soja

1 tsk. sukker

lidt revet ingefær

Æg

2 æg

lidt olie, gerne vindruekerneolie, til at stege i

Derudover

kimchee

chilisauce

Kog risene under låg, og salt dem, når de er næsten klar.

Rist sesamfrø i 1-2 minutter på en tør varm pande. Tag dem af varmen. Snit imens hvidløgsfeddene i tynde skiver, og steg dem let gyldne i lidt olie på en lidt større varm pande. Kom spinat på, og lad den lige netop falde sammen. Tag den af varmen. Krydr med salt, og vend de ristede sesamfrø i.

Steg bøffen i olie på en varm pande. Steg den, til den er rosa. Tilsæt soja og sukker, og smag til med en smule revet ingefær. Glaser bøffen, og tag den af varmen. Spejl 2 æg på en lille pande. Skær bøffen i skiver.

Anret risene i 2 skåle, top med kød, spinat, spejlæg og kimchee, og server straks bibimbabben, gerne med chilisauce.

Louisa Lorang har udgivet
Louisa Lorang har udgivet "Flytte hjemmefra kogebogen" med nemme, billige retter til de unge, der er nye i køkkenet.

I køkkenet: Nemme, billige opskrifter, der ikke efterlader meget opvask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce