Hjertet i huset: Hver gang de byggede hus blev køkkenet større og større

Samtalekøkkenet er samlingspunktet i familien Svendsens nybyggede hus. Her tegner tvillingepigerne Karla og Freja, Alberte hjælper med at snitte grøntsager og far Tommy Svendsen laver maden. På den måde giver den støre køkkenø dem mulighed for at få mere tid sammen, selv om de laver hver deres ting. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Hjertet i huset: Hver gang de byggede hus blev køkkenet større og større

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægteparret Hove Svendsen har bygget tre huse, og hver gang er samtalekøkkenet vokset i størrelse. Det er der, parret og deres tre piger lever deres liv. Både i hverdagen, og når de har fyldt siddepladserne ved plankebordet med gæster.

Det er, som om køkkenrummet aldrig ender. Til begge sider slutter væggene i vinduespartier, der fortsætter fire meter og 80 op til kanten af loftet, og lukker skoven, himlen og de drivende hvide skyer ind.

Til højre for døren strækker et plankebord sig langt og flankeret af Ditzel-stole og to Tripp Trapp-stole, alle i sort, viser det, at der snildt er plads til 12 gæster om bordet.

Til venstre står køkkenøen, der både er samtalekøkken, madværksted og hjertet i huset. Det er her, familien Hove Svendsens fem medlemmer bruger langt det meste af deres tid. Faren ved komfuret, og pigerne rundt om bordet.

- Det her rum er bare blevet større hver gang, vi har bygget et hus, siger Heidi Hove Svendsen, 37 år, der er gift med Tommy Svendsen, også 37 år, og mor til Alberte, 9, og tvillingerne Karla og Freja på 6 år.

Ægteparret har i løbet af ni år bygget tre huse. Alle i nybyggerkvarteret Halgård et par kilometer uden for Holstebro. Hver gang har de lært af deres erfaringer, og en af dem er, at samtalekøkkenet er det vigtigste rum i huset.

- Det er hjertet. Det er det, siger Tommy Svendsen.

Samtalekøkken og design
Familiens Hove Svendsens køkken er fra Kvik. Køkkenøen hedder Cima Light Oak, og de hvide grebsfri låger hedder Veda.Køkken-elementerne kostede under 100.000 kroner. De hårde hviodevarer omkring 43.000 kroner.

Plankebordet, hvor der er plads til mere en 12 personer, er lavet i Lemvig af Petermann Design og kostede 32.000 kroner.

Stolene rundt om bordet er designet af Nanna Ditzel i 1993. De hedder Trinidad, og med de specielle udskæringer bliver stolen meget let at se på. Den koster 3-4000 kroner fra ny, men kan købes brugt, ligesom familien Svendsen gjorde, da de skulle supplere de seks Trinidad-stole, de havde i forvejen, med seks ekstra. Brugt kan man få dem til cirka 1500 kroner stykket.

De to børnestole er klassikeren Tripp Trapp, der har fået et moderne skær med den sorte farve. Den fås i 13 forskellige farver, og koster 1549 kroner fra ny.

Over køkkenøen hænger to Octo-pendler. De er lavet af finsk birketræ og er håndlavet i Finland. Det er Secto Design, der står bag de populære lamel-pendler. Pendlerne koster omkring 5.925 kroner stykket.

De grå fliser på gulvet er fra Garant. De måler 90 gange 90 centimeter og hedder Entropia.
De runde Octo-pendler giver hyggebelysning og varme over køkkenøen. Barstolene er designet af Nanna Ditzel og matcher spisebordsstolene. Køkkenøen er beklædt med massiv eg, der bryder det hårde hvide/sorte-look og giver køkkenet en blød, naturlig glød. Bordplade med komfur og emhætte er rykket ind i et indhak i væggen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Foto: Birgitte Carol Heiberg

Køkken og samlingsted

Det er tyve år siden, at køkkenproducenten Kvik opfandt samtalekøkkenet. Det var konceptchef Jens Erik Nielsen, der vendte op og ned på danskernes måde at indrette køkkener på, da han fandt på at designe Kviks køkkener efter, hvordan man brugte tiden i køkkenet, og hvordan man kunne bruge den tid sammen. En af hans nyskabelser var at placere køkkenvasken på en køkkenø, der vender ud mod familien eller gæsterne. For det er ved vasken, at man bruger længst tid i køkkenet.

I familien Svendsens køkken er køkkenø-bordpladen bred og hvid, men bliver brudt af en sort vask. På den anden side af bordpladen står tre barstole, der også er designet af Nanna Ditzel. Det er her pigerne kravler op og sidder og tegner eller laver lektier. Og det er her gæsterne sætter sig, mens det sidste af middagen bliver lavet færdig, fortæller Heidi Hove Svendsen.

- De tre stole har fulgt os gennem de tre huse. De har stået i alle tre samtalekøkkener. Og det fungerer rigtig godt. Hjemme ved mine forældre er der ikke samtalekøkken. De bor i et almindeligt 70'er hus, hvor køkkenet er lukket og afskåret fra dagligstue og spiseafdeling. Og så står min mor derude og passer sig selv, mens vi andre sidder inde i stuen. Man render frem og tilbage og spørger, om man ikke kan hjælpe med noget. Her er det bare naturligt, også selv om gæsterne ikke skal hjælpe med maden, at man er sammen. Man er ikke alene, hvis man er den, der laver mad, siger hun.

Egetræsfronterne var et must for Heidi Hove og Tommy Svendsen. De ventede over et år på at finde det helt rigtige køkken til den rigtige pris, inden Kvik begyndte at producere egetræ-køkkenøen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Egetræsfronterne var et must for Heidi Hove og Tommy Svendsen. De ventede over et år på at finde det helt rigtige køkken til den rigtige pris, inden Kvik begyndte at producere egetræ-køkkenøen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg

Rene linjer og smarte funktioner

Og det gør hendes mand hver dag. Måske er det derfor, at Tommy Svendsen går mest op i køkkenets funktioner, og med noget nær barnlig glæde viser, hvordan komfur og emhætte arbejder sammen. Hvordan sensorer på køleskab og fryserskab sørger for at hive døren i af sig selv, hvis man har glemt at lukke den helt til. Og hvordan man med et snuptag kan trække en stikdåse op af bordpladen, så pigerne kan sætte deres ipadder til strøm, eller han kan tænde piskeriset på den ellers ledningsfri køkkenø.

Til gengæld går Heidi Hove Svendsen op i design, rene linjer og danske klassikere. Hun glæder sig især over, at skabsvæggen er hvid og uden greb, så blikket automatisk bliver rettet mod den egetræsbeklædte køkkenø i midten af rummet. Dernæst finder blikket vej til Octo-pendlerne, der mellem lamellerne sender varmt lys ud over øen, hvor Royal Copenhagen- og Kubus-skåle står med frugt og grønne planter.

Egetræsfronterne hele vejen rundt om køkkenøen giver et naturligt, blødt skær til det ellers hvide rum.

- Sort og hvid har vi prøvet. Men vi ville gerne have lidt mere hygge ind, siger Tommy Svendsen og hans hustru indskyder:

- Selv om det ser flot ud på billeder, er det bare ikke særlig praktisk med en sort bordplade eller sorte klinker på gulvet. For man ser fedtfingrene med det samme, og så kan man ikke lave andet end at tørre af med en klud efter pigerne. Og sådan skal det ikke være i det daglige, der skal man ikke gå og pudse hele tiden. Det her virker. Så det er blevet en blanding af, at det skal være pænt og hyggeligt, men det skal også kunne bruges.

Til pigernes ipadder eller et piskeris. Der er strømstik i køkkenøen, som man kan hive op ad den hvide bordplade. På den måde er stikkontakterne skjult, når de ikke er i brug, og når de skal bruges, behøver man ikke falde over ledninger i køkkenet. Skålene er fra Royal Copenhagen og By Lassen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Praktik og udseende

Det er en anden vigtig erfaring, som de har gjort sig, siden de byggede deres første hus for ni år siden. Nemlig at praktikken er lige så vigtig som designet. I mellemtiden er der også kommet tre børn til.

- Ens behov ændrer sig. Først er man to, så tre og pludselig fem, så det er blevet noget andet. Det er blevet 50/50 nu med udseendet på køkkenet og praktikken. Det er kun plankebordpladen, vi er rigtig ømme overfor. Så der bruger vi dækkeservietter. Men til gengæld er det praktisk, at det er så langt, at der er plads til hele familien til fødselsdage og jul, siger Heidi Hove Svendsen.

- Når det nu er tredje gang I har bygget, er I så blevet 100 procent tilfredse?

- Ja, det her køkken er det ultimative. Det kan ikke blive bedre. Det vil fungere, også når pigerne bliver store og får teenagerveninder på besøg. Og i det hele taget er huset delt op i børne- og voksenafdeling, så når de flytter hjemmefra en gang, bor vi bare i den ene ende af huset, siger Tommy Svendsen.

- Så I kan se hele jeres liv i det her køkken?

- Ja, og det er det, vi har bygget det til. Der skal være plads til mange, og det skal virke hele tiden, siger Heidi Hove Svendsen.

Køkkenet er også et madværksted. Familien Svendsen og især far Tommy Svendsen laver mad hver dag. Derfor skal det fungere både til den daglige aftensmad, den langtidsstegte weekendsteg og de store eksperimenter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Køkkenet er også et madværksted. Familien Svendsen og især far Tommy Svendsen laver mad hver dag. Derfor skal det fungere både til den daglige aftensmad, den langtidsstegte weekendsteg og de store eksperimenter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Foto: Birgitte Carol Heiberg
Heidi Hove Svendsen og Tommy Svendsen har bygget tre huse. Hver gang er køkkenrummet blevet større for det er der, at de bruger det meste af tiden. Enten med deres tre piger eller med venner og familie. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Der er 4 meter og 80 til loftet i det store samtalekøkken. Det er tredje hus, familien har bygget, og hver gang er køkkenet blevet større. Denne gang har de også købt et nyt, langt planebord og suppleret med indkøb af genbrugs-Trinidadstole, så der var nok til at nå rundt om hele bordet. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Der er vindue fra gulv til loft i det 4,8 meter høje køkken. Det giver en umådelig flot udsigt, hvor man både får skov og skyer med. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce