Haven: Klar til foråret

Sommerblomsterne er verdensmestre i at give haven farver fra hele paletten. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Klar til foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havearbejdet begynder i vindueskarmen.

Allerede i begyndelsen af januar dukkede de første erantisser frem. Næsten samtidig kom vintergækkerne, og nu er krokusserne også ved at springe ud.

Det er i de seneste år en tilbagevendende begivenhed, at forårsblomsterne kommer tidligt, men også lige så sikkert, at så snart de har stukket blomsterpragten frem, kommer kulden med frost og sne. Hvad nu? tænker man. Går det? Og det gør det. De første er bare forløbere uden erfaring, men de klarer kulden, og snart tør sneen. Herefter går det stærkt med små mirakler.

Jeg er gået i gang med at så blomsterfrø, der har en lang udviklingstid. Frø er i lighed med de tidlige erantis blandt miraklerne, og især synes jeg, sommerblomsternes liv er et rent eventyr.

De mest ægte af slagsen, der ikke er alt for forædlede, er klart mine favoritter. Det er for eksempel kornblomster, valmuer og margeritter, lupin - selv om den er toårig - men også morgenfruer er jeg ret begejstret for. Jeg vil gerne have sommerblomster overalt, hvor der er en ledig plet, også i køkkenhaven.

Om frø
Er du i tvivl om frø, som du har gemt, stadig kan spire, kan du lave en lille prøve. Læg nogle gennemvædede vatrondeller på en tallerken. Pres frøene ned i vattet og dæk tallerkenen med husholdningsfilm, en plastpose eller en glasklokke. Stil den ved en stuetemperatur, 20-25 grader. Sørg for at "lufte ud" en halv times tid om dagen, så frøene ikke rådner.Er de "gamle"frø stadig spiredygtige, vil de fleste typer begynde at spire inden for to-fire dage som bevis på, at resten af posens indhold kan bruges til såning. Der er dog flere undtagelser: Salat bryder sig ikke om over 20 grader, mens chili og peber først spirer ved cirka 25 grader.
Stolt kavaler er lette og elegante sommerblomster, som man aldrig bliver træt af. Foto: Grøn Kommunikation
Stolt kavaler er lette og elegante sommerblomster, som man aldrig bliver træt af. Foto: Grøn Kommunikation

Flyvende faldskærme

Jeg kan slet ikke lade være med at tænke, hvilket intens liv de har. På bare en sæson skal de spire, vokse, blomstre, sætte nye frø for så at dø igen.

Mange af dem skal end ikke sås af menneskehånd. De flyver som faldskærme, lander på fortove, hænger fast i hundens pels eller dit bukseben, når du klipper hækken.

Hvis alle frø fik lov at gro, ville alt jord være dækket af planter, men der ville også være kamp om pladsen, og nogle ville være i stand til at kvæle andre og få dominansen. Det er netop dominansen af en bestemt art, der er den vanskelige kunst, især når man forsøger at lave en blomstereng.

Byt frø
Danmarks absolut største forening for frøsamlere hedder Frøsamlerne og blev stiftet i 1987. I øjeblikket har foreningen 713 medlemmer.Foreningens hjemmeside, www.froesamlerne.dk, er værd at kaste et blik på. Her kan du blandt andet finde lister over frø, som du måske kun havde drømt om fandtes.

Foreningen holder også kurser for begyndere.

Især er det en kunst at undgå, at frø ikke krydses med uønskede planter.

Frølisten omfatter over 600 sorter. Ingen er F1-sorter.

Foreningen samarbejder med Nordisk Genbank, der sikrer, at sorter, der er over 50 år, ikke går tabt.Køb frøKøber du frø, er det en god idé at læse bag på posen. Her vil du typisk kunne læse holdbarhed, spiringsevne i procent, om frøene skal forkultiveres og afstand mellem de enkelte frø, sådybde plus en række konkrete oplysninger, som er værd at sætte sig ind i.

Skal frøene forkultiveres, kan det betale sig at købe en så- og priklejord. Den er ikke steril, det skal jord ikke være, men den er fri for ukrudt og har en tilpas drænende funktion.
Vilde etårige lupiner kaster små frø, og samler du den ind, kan de sås allerede nu, hvor det er vinter. Foto: Grøn Kommunikation
Vilde etårige lupiner kaster små frø, og samler du den ind, kan de sås allerede nu, hvor det er vinter. Foto: Grøn Kommunikation

Medbragt madpakke

Hver art har sin egen måde at overleve på. Nogle frø er store, andre næsten mikroskopiske.

Tag bare de små petuniafrø, der er så små, at man næsten skal have fat i en pincet for at fange dem. Eller kokosnødden, der er en kæmpe. Begge har samme muligheder og anlæg for at spire, sætte rødder, stængler og blade og senere igen blomst, der gør dem i stand til at sætte afkom.

De er ens og alligevel vidt forskellige.

Kokosnødden har rigeligt med proviant med sig. Den ligger længe og skvulper i det varme vand for til sidst at blive skyllet i land, hvor den bliver til en ny plante.

Petuniafrø kan klare sig selv der, hvor de kommer fra, men på vore breddegrader skal de have hjælp.

Sommerblomster du skal forspire nu
Isbegonier, tøffelblomst, studenternellike, tvillingblomst, didiscus, fingerbøl, hjelmbønne, skønranke, spansk bakkestjerne, broget vortemælk, påfugleblomst, heliotrop, kantlobelie, pragtlobelie, biblomme.
De sibiriske valmuer kommer meget tidligt, og ønsker man dem ikke over hele haven, skal frøene indsamles. Foto: Grøn Kommunikation
De sibiriske valmuer kommer meget tidligt, og ønsker man dem ikke over hele haven, skal frøene indsamles. Foto: Grøn Kommunikation

Vilde kan sås nu

Hemmeligheden ved at få frø til at lykkes er netop, at vi sætter os godt ind i frøets naturlige levested. En petutunia kommer fra Sydamerika, hvor jorden er lun og til tider fugtig. Planten har en ret lang udviklingstid, så derfor skal de små frø snart sås i en lun vindueskarm, hvis man vil have glæde af dem.

Anderledes er det med vores egne vilde blomster. Skal du lave en blomstereng, skal du efterligne naturen der, hvor dine favoritter kommer fra. Vilde blomster gror typisk på steder, hvor jorden ikke gødes af andet end den kompost, planterne selv frembringer. De sår sig selv efter blomstringen.

Jeg samler ofte vilde frø ved grøftekanter og spreder dem sent på året eller først på vinteren, hvor jeg river dem en anelse ned i jorden. Så snart der en smule varme, dukker de op med små spirer. Nu kommer den vilde kamp med græsserne, og som regel vinder græsserne kampen efter et par år, og så begynder jeg forfra. Væk med så meget græs som muligt og herefter så på ny.

Margeritterne er dog undtagelsen. De vokser sig bare højere end græsset. I havens bede er det nemmere at tæmme naturen.

Det skønne ved sommerblomsterne er deres store farvespil. De står godt i haven mellem køkkenurterne eller mellem stauderne, og de er næsten uundværlige som buketblomster.

Allerede fra vi er ganske små, kan vi ikke lade være med at plukke en buket af naturens mirakler til den, vi holder af. Andre steder har vi de mere tæmmede sommerblomster hængende i ampler eller stående i krukker, store og små.

Haven lige nu
Så chili og de første sommerblomster nu.Mildt vejr giver meget mos. Riv plænen, når du kan komme til det, men vent med gødning til marts. Riv også plænen efter snedække. Så undgår du skimmel.

Tjek juleroserne for skimmel og klip syge blade af.
Især langs havens stier liver sommerblomsterne godt op. Foto: Grøn Kommunikation
Især langs havens stier liver sommerblomsterne godt op. Foto: Grøn Kommunikation

God lærdom

At så frø og selv drive sommerblomsterne frem giver stor tilfredsstillelse, og så er det betydeligt billigere end at købe udplantningsplanterne.

En anden fordel ved selv at så er, at det giver muligheden for at give værdier og viden om natur videre til vores børn. Vi kan ikke alle have en ko stående i baghaven, og der er så meget, som vi køber fra køledisken, men her kan vi selv være med. Tilmed kan vi høste egne frø eller bytte med andre. Heller ikke her som ved mennesket, er der garanti for, at barnet helt bliver som moderplanten, men det er det forunderlige ved naturen. Der kan dukke overraskelser op.

Garantier får man kun, når man køber de såkaldte F1-frø. Det er første generation fra en moderplante, der er fremkommet ved kontrolleret bestøvning.

Der er stor forskel på, hvor længe frø bevarer spireevnen. Allerede et år efter høst taber skærmplanter hurtigt evnen. Andre holder den i årevis.

Undertiden ved arkæologiske udgravninger eller på steder, hvor gammel kulturjord blotlægges, dukker der frø af bulmeurt op, som dokumenteret har ligget i jorden i 500-600 år og alligevel stadig er spiredygtige.

Verdensrekorden har et israelsk forskerhold, der har fået en over 2000 år gammel dadelpalme til at spire.

Som hovedregel har frø en levetid på minimum tre-fire år. Det betyder dog ikke, at alle frø nu også spirer. Køber du frø, kan du læse spireevnen bag på posen. Den kan ligge mellem 65 og 95 procent.

Opbevarer du selv dine frø køligt og mørkt, holder de spireevnen længst.

Selv om det til tider er bidende koldt, så tag bare strikhuen på og så de tidligste sommerblomster. Efter såning skal de ind i den lune vindueskarm. Foto: Grøn Kommunikation
Selv om det til tider er bidende koldt, så tag bare strikhuen på og så de tidligste sommerblomster. Efter såning skal de ind i den lune vindueskarm. Foto: Grøn Kommunikation
Gederams er en af mine favoritter. Den kaldes også skolelærerens blomst, fordi den er i blomst, mens der er skoleferie. Efter blomstringen sender den en sky med ?vat? og frø ud i verdensrummet. Den trives både på en sandet og en leret jord. Foto: Grøn Kommunikation
Gederams er en af mine favoritter. Den kaldes også skolelærerens blomst, fordi den er i blomst, mens der er skoleferie. Efter blomstringen sender den en sky med ?vat? og frø ud i verdensrummet. Den trives både på en sandet og en leret jord. Foto: Grøn Kommunikation
Det kan være vanskeligt at lave en egentlig blomstereng. I stedet kan man rense et bed og bruge skærmplanter, kæmpe verbena, tidselkugle og andre stauder, der virker vilde. Foto: Grøn Kommunikation
Det kan være vanskeligt at lave en egentlig blomstereng. I stedet kan man rense et bed og bruge skærmplanter, kæmpe verbena, tidselkugle og andre stauder, der virker vilde. Foto: Grøn Kommunikation
Røde valmuer er altid en succes. Foto: Grøn Kommunikation
Røde valmuer er altid en succes. Foto: Grøn Kommunikation
Stormhat sammen med ridderspore, skærmplanter og andre vildtlignende stauder, tager sig godt ud som alternativ til blomsterengen. Foto: Grøn Kommunikation
Stormhat sammen med ridderspore, skærmplanter og andre vildtlignende stauder, tager sig godt ud som alternativ til blomsterengen. Foto: Grøn Kommunikation

        En buket af vilde frø, der er sået i vintermånederne på den bare jord. Foto: Grøn Kommunikation
En buket af vilde frø, der er sået i vintermånederne på den bare jord. Foto: Grøn Kommunikation

        Tallerkensmækkere og andet godt mellem køkkenhavens urter. Foto: Grøn Kommunikation
Tallerkensmækkere og andet godt mellem køkkenhavens urter. Foto: Grøn Kommunikation

Haven: Klar til foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce