Gør-det-selv-Kjeld: Rust i fødderne

En flot og billig fod til parasollen - af 50 kilo poleret granit og med fine rustfrie dele, som man selv skal montere - men ?

Gør-det-selv-Kjeld: Rust i fødderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hej Kjeld - interessant læsning vedrørende parasolfødder. Men det allervigtigste med disse parasolfødder er slet ikke nævnt: Rust, rust og atter rust.

Jeg har købt bunker af dem, og de ruster alle helt vildt ved vores sommerhus i Rødhus. Den ene parasolfod efter den anden med det flotteste granit og fint rør af rustfrit stål - sikkert i 316l, som det skal være, men hvad hjælper det, når der er klatsvejst nogle almindelige møtrikker på røret? Så der sejler en strøm af rust ned over parasolfoden og videre ned på terrassebrædderne. Løftehåndtaget på den seneste var af messing - super, for det ruster ikke, men igen var det skruet fast med en møtrik af almindeligt sort jern.

Nå, jeg fik selv fat i en ny rustfri møtrik fra Bauhaus, men de andre møtrikker (som er svejset fast) kan jo ikke bare hamres af. De forsvinder jo selvfølgelig efter nogle år, når de er gennemrustet ... Og det her gælder ikke kun de billige modeller - hvad har de dog gang i? Uden at være ekspert vil jeg gætte på, at de kunne bruge rene rustfri stumper til en merpris af maksimalt 20 kr. Nuvel, den du har - vist fra Schmidt til 2250 - er sikkert rustfri - men igen tjek det lige med de møtrikker og svejsesømme.

Men personligt ville jeg hellere købe den fra Harald - med rustfrit udstyr og til en merpris på 20 kr. Vær lige flink at se på den Harald-Børge - med de øjne. Og de skal ikke hænges specielt ud - det gælder alle, som jeg har set. Håber du er frisk på at inddrage det.

Hilsen Henrik Nielsen

? på bagsiden ser det ikke så godt ud. Hjul og fødder er sjuskede, og hullet i midten er en sand ?
? på bagsiden ser det ikke så godt ud. Hjul og fødder er sjuskede, og hullet i midten er en sand ?

! Hej Henrik - godt brølt, for det er den slags, som ofte sker med kineser-produkter, når prisen er konge - som man siger. Importøren (eksempelvis Harald Nyborg, men det kunne også være enhver anden) presser fabrikanten i Kina til det yderste for at få prisen lidt længere ned end konkurrenterne - de presser og presser, indtil den stakkels kineser skriger, fordi han jo også skal tjene lidt for at overleve. Og hvad gør han så?

Han siger til sig selv, at hvis de skide danskere ikke vil betale, hvad det koster for en ordentlig kvalitet, så skifter vi bare de rustfrie skruer ud med sorte, og det dyre kugleleje bytter vi ud med noget billigt bras - og så bruger vi noget giftig lortemaling, som vi kan købe billigt henne om hjørnet - og CE-mærkningen klarer vi med et gummistempel - og så videre!

Kineserne er tilbøjelige til at skære hjørner, klippe tæer og kappe hæle, ja. Men det er hverken, fordi de har dårlig moral eller ikke ved bedre - de har jo for pokker historisk tradition for den ypperste teknik og det fineste kunsthåndværk i hele den vide verden. Nej, det skyldes, at vi forlanger helt urealistisk lave priser, og på længere sigt ender vi altid med at få, hvad vi betaler for - det er markedets logik, og den gælder i øvrigt også torsk og kvoter ...

Det virker ganske rigtigt helt åndsvagt at spare en smule ved at bruge sorte skruer og møtrikker, hvor de bør være rustfrie, men det er det, der sker, når fortjenesten er så latterligt lav, at et par kroner eller tre gør forskellen på overskud og underskud - så snyder man lidt for at komme ud med sorte tal.

Denne bandbulle kommer lige fra hjertet, men jeg vil dog tilføje, at det er mit indtryk, at situationen udvikler sig til det bedre - for hver dag er der færre decideret dårlige produkter på hylderne, og især er der tale om en bedre finish.

Tag nu den ganske fornemme parasolfod, som jeg lige nu har stående på værkstedet fra Harald. Den er af fineste sorte granit og vejer 50 kilo - om ikke andet, så kunne den blive til en fin lille gravsten, og den koster kun 450 kroner. Hvis vi trækker fragten, momsen og Harald-fortjeneste fra, er der s'gutte ret mange kroner til de kinesere, som har lavet den.

Og den har faktisk et rustfrit bærehåndtag, der er monteret små hjul og fødder under den grotesk tunge stenplade, og selve holderen (rør med spændeskruer etc.) er i fint og poleret rustfrit stål - OGSÅ bolte og møtrikker!

Så Harald har altså været oppe på dupperne, og jeg er sikker på, at de sikkert har betalt en dollar ekstra for det fine rustfrie tilbehør. Men der er lidt vej endnu, før de er helt i mål: Håndtaget sidder skævt - hullerne er simpelthen ikke på linje - sjusk! Og det samme gælder de små hjul, som på smukkeste vis er forsænket op i to borede huller i stenpladens underside - hjulene er kastet i med en skovl, så de sidder skævt - og akslerne er for tynde. Ikke katastrofalt, men heller ikke helt godt.

Og så det lidt større problem - og her skal det anstændigvis siges, at produktchefen (Ulrik) selv har gjort mig opmærksom på problemet og bedt om et bud på en løsning: I midten af foden er der boret et mindre hul ret igennem - fra bagsiden er hullet boret op, så der opstår en forsænkning, hvori bolten (som skal holde det rustfrie rør på plads) sidder skjult.

Lige ud ad landevejen, men det rustfrie rør har ifølge Ulrik en beklagelig tendens til at arbejde sig løs i blæsevejr, når det rykker i parasollen - hvorfor, og hvad gør man ved det?

Problemet er åbenlyst, når man kigger op i hullet fra bagsiden - det er jo lavet med et kopbor, og når kineserne er nået halvt igennem, basker de "proppen" løs med hammer og mejsel - sådan, næste levende billede, for det skal jo gå stærkt.

Bunden af hullet er altså pivende skævt og ujævnt, så den medfølgende bolt og (alt for lille) skive har ikke en chance for at få et ordentligt greb i underlaget.

Så enten skal hullet slibes plant i bunden, og der skal bruges en større planskive plus en låseskive - det vil være den rette løsning.

Men hvad nu, hvis man allerede har købt sådan en parasolfod - eller køber én af dem, som Harald har på lager? Så retter man bunden af hullet af - så godt som man nu kan med små slag af en lille hammer på en skarp mejsel. Derefter lægger du én eller to skiver af tykt tagpap ned i hullet - og så spænder du røret fast med en meget stor (50 mm) og tilsvarende tyk planskive OG en låseskive - og så spænder du rigtig godt til. De tykke skiver af tagpap vil optage ujævnhederne i underlaget, og jeg tror, at det vil holde. Tagpappet kan eventuelt erstattes af hård gummi ...

Ups - jeg får en meget bedre ide: Du kan støbe den store planskive fast på bunden af hullet med fiberspartel - endelig ikke spænde til, før spartlen er hærdet, men så tør jeg også godt garantere, at det holder en evighed - i hvert tilfælde en lille kort én af slagsen.

Og som sagt kan foden bagefter genbruges som en udmærket lille gravsten - eller måske en mindesten over din livslange kamp med diverse Kina-kram ...

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

? skandale! Bunden af hullet er bulet og skævt, så det skal rettes til, før man kan spænde det rustfrie rør ordentligt fast.
? skandale! Bunden af hullet er bulet og skævt, så det skal rettes til, før man kan spænde det rustfrie rør ordentligt fast.
Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Gør-det-selv-Kjeld: Rust i fødderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce