Er legionella noget, du skal passe på?

Det er vigtigt, at du lader bruseren løbe, indtil vandet er varmt, før du stiller dig ind under den. Foto: Colourbox

Er legionella noget, du skal passe på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legionella er en bakterie, der kan forårsage den alvorlige lungebetændelse kendt som legionærsygdom samt den influenza-lignende sygdom Pontiac-feber. Legionella er mindre farlig for raske mennesker, men for svækkede mennesker kan den være dødelig.

Normalt svinger antallet af sygdomstilfælde fra år til år, men i de seneste par år er der observeret en stigning i antallet af anmeldte tilfælde af legionærsygdom. I 2016 blev der anmeldt 170 tilfælde, mens der i 2017 blev anmeldt 278 tilfælde.

I Danmark er der dobbelt så mange tilfælde af legionærsyge pr. indbygger som i Sverige, og tallet er tre gange så stort som i Tyskland og fem gange så stort som i Storbritannien.

Ifølge Statens Serum Institut har vi også en af Europas højeste forekomster af legionella. Det hænger måske sammen med vores varmtvandssystemer. Faktisk er det ikke med sikkerhed slået fast, hvad denne stigning skyldes, men stigningen er generel for både private, institutioner, plejehjem, hospitaler m.m.

På hospitaler, plejehjem og offentlige steder, hvor personer med svækket immunforsvar bor og behandles, er det selvfølgelig ekstremt vigtigt, at der tages alle de nødvendige forholdsregler og forebygges mod legionella, men også hjemme i private hjem kan vi med fordel gøre enkelte små tiltag, som kan være med til at mindske risikoen for smitte.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har netop udgivet en pjece om legionella, "Sådan formindsker du risikoen for at blive smittet med legionella". Pjecen giver enkle og praktiske råd om, hvordan du mindsker risikoen for vækst af legionella-bakterier i blandt andet brusebade, vandrør og varmtvandsbeholdere.

Følgende er et uddrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pjece om legionella. Den kan downloades på styrelsens hjemmeside:

"Sygdommen opstår, når forstøvet vand inficeret med legionella indåndes. Mulige smittekilder er derfor alle anlæg, hvor der spredes forstøvet vand, f.eks. ved brusebadning. Legionellabakterien findes i biofilm, som er et lag af forskellige mikroorganismer samt andet organisk materiale, der findes på indersiden af rør og beholdere. Bakterien trives ved temperaturer mellem 20 og 45 grader celcius. Legionellabakterier bliver dog først slået ihjel ved temperaturer over 50 grader. Som følge af temperaturforholdene er der derfor særlige risikoforhold ved vandsystemer, hvor temperaturen ikke holdes på det rigtige niveau. Det kolde vand må ikke overstige 20 grader, og det varme vand må ikke komme under 50 grader. Herudover er der særlige risikoforhold ved stillestående vand i vandrør, f.eks. hvor vandhanen er fjernet, men røret er efterladt, eller ved vandhaner, der sjældent benyttes."

Nedbring risikoen for legionella
Koldt brugsvand skal blive køligt relativt hurtigt: Det er vigtigt, at man lader sit drikkevand løbe, til det er koldt. Vandet bør ikke overstige 20 grader. Hvis du vil tage et koldt brusebad, skal du vente med at stille dig ind under bruseren, til vandet er blevet koldt.Varmt brugsvand skal blive varmt relativt hurtigt: Det er vigtigt, at du lader bruseren løbe, indtil vandet er varmt, før du stiller dig ind under den. Det er også en god idé at lade den varme hane løbe, indtil vandet er blevet varmt.

Minimum 50 grader ved alle tappesteder: Temperaturen på det varme vand bør alle steder i systemet være mindst 50 grader.

Tøm bruseslangen efter brug: F.eks. ved at lade den ligge på gulvet for at undgå efterfølgende stillestående vand ved en temperatur, der giver gode vækstbetingelser for legionella. Efter bruseslangen er tømt, bør den hænges op igen, for at forhindre, at bl.a. partikler og bakterier fra gulvet overføres.

Udskift jævnligt brusehoved og slange: Hvis du har et gammelt brusehoved eller en gammel bruseslange, så overvej, om det er på tide at skifte den ud. Skift gerne disse komponenter med et fast interval, f.eks. hvert eller hvert andet år. Hvis der er ældre eller svagelige personer, der bruger bruseren, så bør du overveje at skifte komponenterne oftere.

Lang tid uden brug: Hvis der er faciliteter, der sjældent anvendes, som f.eks. gæstetoiletter med bad, er det godt at have en rutine med gennemskylning en gang om ugen 3-5 minutter med det varmest mulige vand. Det gælder også, hvis du har været ude at rejse.

Spabade skal vedligeholdes og rengøres: Vær opmærksom på, at det er muligt at indånde damp- eller vandbårne bakterier i f.eks. spabade. Rengøring og vedligehold er derfor meget vigtigt. Følg fabrikantens anvisninger.

Hyppig vandgennemstrømning: Især rørstrækninger, der ikke regelmæssigt er vandgennemstrømning i, kan være i fare for legionellavækst. Det kan også være, at der er blevet fjernet en vandhane, uden at røret også er blevet fjernet. Stillestående vand i afbrudte rør kan danne grobund for bakterievækst.

Isoler vandrør: Hvis dine vandrør ikke er isolerede, kan du risikere, at dit varme vand bliver for koldt - eller dit kolde vand bliver for varmt. I nogle tilfælde er varmt og koldt vand isoleret sammen, og det kan give gode vækstbetingelser for legionella. Derfor er det bedst at efterisolere vandrørene hver for sig.

Varmtvandsbeholder - husk korrekt temperatur og vedligeholdelse: Hvis du har en varmtvandsbeholder, bør den kunne opvarmes til mindst 60 grader. I visse anlæg, som f.eks. anlæg med varmepumper eller lavtemperaturfjernevarme, kan det være nødvendigt at anvende en elpatron for at opnå 60 grader. En varmtvandsbeholder kræver også indvendig vedligeholdelse med et vist tidsinterval.

Er legionella noget, du skal passe på?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce