- Jeg vil ses som to gange mesterskabsvinder, ikke som den eneste kvinde blandt 180 racerkørere

Christina Nielsen kørte sit tredje Le Mans for Ebimotors i år. Hun var den eneste kvinde blandt 180 kørere i det prestigefyldte 24-timers løb. Foto: Alexander Babic

- Jeg vil ses som to gange mesterskabsvinder, ikke som den eneste kvinde blandt 180 racerkørere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Christina Nielsen er regerende mester i den nordamerikanske sportsvogns-serie, som hun har vundet to år i træk. I 2016 som den første kvinde nogensinde. Som en af Danmarks bedste racerkører i en verden domineret af mænd sætter Christina Nielsen ofte nye milepæle for kvinder i motorsport. Men hvornår bliver hun set, for det hun kan og ikke bare sit køn?

Alle 60 biler står på række. Det samme gør mekanikere og kørere, mens Le Mans-trofæet køres frem i en Tracta Gephi fra 1927. Foran den sorte Porsche 911 med nummeret 80 på siden står danske Christina Nielsen sammen med resten af Ebimotors italienske hold. Hun tænker allerede nu på sit første stint. Hvordan er asfaltens temperatur, og hvordan hun får dækkene til at holde så længe som muligt. For i sit tredje Le Mans-løb i træk er det den danske racerkører, der starter 24-timers løbet bag rattet.

- Det var nervepirrende at skulle starte løbet, for man vil bare ikke begå fejl, siger hun.

Det er verdens største racerløb, der skal til at begynde. Mens mekanikerne sætter løbshjul på bilerne, gør en tilsyneladende ukomfortabel Rafael Nadal, verdens bedste tennisspiller, sig klar til at flage løbet i gang. Fransk militær flyver røde, blå og hvide striber af røg henover banen i vanlig nationalistisk stil, inden løbets 60 biler fordelt i fire kategorier kører ud på en opvarmningsomgang. Og da de første passerer tennisstjernen med flaget, er løbet sat i gang.

Det er første gang, at en kvindelig dansk racerkører starter inde i en bil til Le Mans. Det var også første gang, da Christina Nielsen for tre år siden kørte sit første Le Mans. Og det var en første gang for kvinder, da hun i en Ferrari i 2016 vandt et stort nordamerikansk sportsvogns sæsonmestersskab. Hun gjorde det igen i 2017. Og på den måde er der mange første gange, når man som kvinde bevæger sig - hurtigt og kompetent - ind i en verden, hvor mændene traditionelt hersker.

Den 26-årige dansker viser, at der er en vej for kvinder til toppen af racersporten. Samtidig kan hun også blive træt af at blive målt mere på sit køn, end sine ellers overvældende sportslige resultater.

Christina Nielsen
26-årig racerkører fra Hørsholm.Bor nu i Los Angeles.

Dobbelt mesterskabsvinder i IMSA WeatherTech Championship i klassen GT Daytona i 2016 og 2017.

Har deltaget i 24-timers løbet Le Mans tre gange i 2016, 2017 og 2018. I år endte hun på en sjette plads i klassen GTE Am.

Blev i 2018 valgt som selected driver for Porsche, og kører en Porsche 911 GT3 R i den amerikanske mestersskabsserie i år sammen med Patrick Long.

Er uddannet bachelor i marketing og kommunikation fra Aarhus Universitet.

Ambassadør for Dansk Kvindesamfund.
Til daglig kører hun i den nordamerikanske sportsvognsserie IMSA. Her fra 12-timers løbet i Sebring i marts 2018. Foto: Ignite Media
Til daglig kører hun i den nordamerikanske sportsvognsserie IMSA. Her fra 12-timers løbet i Sebring i marts 2018. Foto: Ignite Media
Foto: Al Arena

Træning i Los Angeles

Halvanden uge efter Le Mans er Christina Nielsen hjemme i Los Angeles. Vi taler i telefon over en skrattende forbindelse fra Danmark. Det er sidst på arbejdsdagen for mig, og hun er lige færdig med sin morgentræning. Hun undskylder, at hun spiser sine ferskner og æg, mens vi snakker.

- I det mindste kan du ikke se mig imens, griner hun.

Den 26-årige racerkører flyttede over ni tidszoner til Los Angeles for at hellige sig sin sport.

- Jeg elsker at træne udendørs, og det kan man gøre herovre, fordi vejret er godt. Jeg er superglad for at være her, men der er tidspunkter, hvor det er lidt hårdt. Det er klart, at man nedprioriterer sit eget sociale liv, der er mange bryllupper og fødselsdage, man må sige nej til, fordi jeg bor her. Men jeg har mange gode venner, der er gode til at tage telefonen og snakke. Når man bor så langt væk, lærer man også, hvem ens venner er. Afsavnet må man acceptere, når man vælger at lave det, jeg laver. Jeg ved, det var det rigtige for mig at flytte herover, siger Christina Nielsen.

Og det hun laver er, at hun kører sin fjerde sæson af den nordamerikanske sportsvognsserie: IMSA WeatherTech Sports Car Championship. De to sidste sæsoner har hun vundet den samlede serie på et Ferrari-team. Men i år er hun udvalgt til at være selected driver for Porsche, og kører en 911 GT3 R i langdistanceløbene sammen med racerkøreren Patrick Long. 11 gange om året kører de ræs på baner i hele Nordamerika, resten af tiden træner Christina Nielsen i Los Angeles.

- Mange tror, at vi er ude at køre bil hele tiden. Jeg har for eksempel 12 weekender i år med løb og seks test. Resten af træningen laver man herhjemme selv. Jeg træner gennemsnitligt 8 gange om ugen. I Porsche bliver vi sendt til health and fitness i Tyskland og bliver tjekket og får et træningsprogram alt efter, hvad man har brug for at forbedre. Og så opdaterer jeg undervejs, så de kan holde øje med mine data, forklarer hun.

Udover den hårde fysiske træning arbejder Christina Nielsen med en mental træner.

- Motorsport er en ekstrem mental sport, siger hun.

Den danske racerkører er blevet
Den danske racerkører er blevet "selected driver" for Porsche. Derfor kører hun i år i en Porsche 911, som hun deler med racerkøreren Patrick Long, da der er to kørere i et langdistanceløb. Foto: Ignite Media
Foto: Al Arena

Fra go-kart til Ferrari

Det var først, da Christina Nielsen som 13-årig sad bag rattet på en go-kart, at hun blev bidt af farten, adrenalin-kicket og intensiteten. Siden kunne det ikke gå hurtigt nok - hverken på banen eller udenfor. Som 18-årig rykkede hun ud af go-karten og ind i bilerne, og der var egentlig aldrig et emne, om hun skulle noget andet med sit liv end motorløb.

- Det skete bare, siger racerkøreren, der havde et forbillede i sin far.

Lars Erik Nielsen kørte legendariske løb som 24-timers løbet Daytona, 12-timers løbet i Sebring og stod i tre år i træk på podiet efter 24 timer af Le Mans. Da han vandt sammen med Allan Simonsen og tyskeren Pierre Ehret i 2007 kiggede Christina Nielsen på fra tilskuerpladserne, men som barn interesserede hun sig mere for barbiedukker og tennis, end sin fars arbejde.

- Han har været en stor støtte - uden tvivl. Han har haft en del erfaring inden for det, jeg laver, siger Christina Nielsen.

Og så har iværksætteren og flyselskabsejeren Lars Erik Nielsen været en solid økonomisk base i er verden, hvor man skal have penge for at få et sæde i en bil. Han har tidligere sagt, at han ville hjælpe sin datter med at få en fod indenfor i motorsporten, men resten skulle hun gøre selv. Og det har hun især gjort på de amerikanske langdistancebaner. Så godt, at hun skrev historie i international motorsport i en Ferrari i 2016.

Christina Nielsen har kørt ræs, siden hun var 13 år. Først i go-kart, og da hun blev 18 år i biler. Nu er hun 26 år og dobbeltmesterskabsvinder i den nordarmerikanske sportsvognsserie i Daytona GT-klassen. Foto: Ignite Media

Flere lag i løget

Det gjorde Christina Nielsen, da hun var den første kvindelige racerkører til at vinde en klasse af motorsportens major-serier, det nordamerikanske sportsvognsmesterskab. Før hende er der kun to andre danskere, der har været "mester" i USA: Jan Magnussen og Tom Kristensen, men altså ingen kvinder.

Som kvindelig racerkører er der mange første gange og nye rekorder, for Christina Nielsen har bevæget sig ind i et spor, hvor ikke mange kvinder har kørt før hende.

- Første gang det slog mig, var da jeg stod på scenen i 2016. Vi havde vundet det store mesterskab og skulle have overrakt et ur. Der stod jeg yderst af fire pladser, hele salen klappede, og jeg var den eneste kvinde mellem alle de her rimeligt respektindgydende mænd på scenen. Men de er også bare racerkørere ligesom jeg, siger hun.

- Jeg vil gerne være med til at skabe opmærksomhed om, at kvinder også har en plads i ræs. Det er ikke udelukket, at kvinder kan deltage på højt niveau, men jeg tror altid, der vil være flest mænd i motorsport, for der er bare flere mænd, der interesserer sig for biler og fart, siger Christina Nielsen.

Udover at være en naturlig pioner og rollemodel via sine bedrifter bag rattet, er Christina Nielsen blevet ambassadør for Dansk Kvindesamfund. Men det kan alligevel godt være lidt irriterende hele tiden at få stillet spørgsmålet, om hvordan det er at være kvinde i motorsporten.

Hun reagerer med en lang pause og et indstuderet svar.

- Mit standardsvar er, at ja, jeg får mere opmærksomhed, når vi kommer til Le Mans, og ja, jeg er eneste kvinde blandt 180 kørere. Men når vi sidder i bilerne, forventer teamet det samme af mig som alle andre, siger hun, og nærmest sukker:

- Jeg får det samme spørgsmål, hver eneste gang jeg laver interview.

For selv om hun gerne vil vise vejen for små piger, der drømmer om at køre ræs, vil hun ses for den racerkører, hun er, og ikke som den kvinde hun er i en mandeverden.

- I sidste ende er jeg også en kører, der kører for at slå alle, om de er mænd eller kvinder. Det budskab vil jeg gerne have igennem. Og når jeg kommer til Le Mans, vil jeg hellere ses som to gange amerikansk mesterskabsvinder end som den eneste kvinde. Der er flere lag i løget, siger Christina Nielsen.

Foto: Ignite Media
Foto: Ignite Media
Foto: Al Arena
Christina Nielsen var den første danske kvinde til at køre Le Mans, da hun deltog i verdens største motorløb i 2016. I år er det tredje gang i træk, hun er en del af det prestigefyldte, franske motorløb. Foto: Christina Nielsen Racing

Porsche 911 RSR var den bil, som Christina Nielsen, Fabio Babini fra Italien og Erik Maris fra Frankrig kørte i årets Le Mans. Foto: Porsche AG
Porsche 911 RSR var den bil, som Christina Nielsen, Fabio Babini fra Italien og Erik Maris fra Frankrig kørte i årets Le Mans. Foto: Porsche AG
Porsche 911 RSR var den bil, som Christina Nielsen, Fabio Babini fra Italien og Erik Maris fra Frankrig kørte i årets Le Mans. Foto: Porsche AG
Porsche 911 RSR var den bil, som Christina Nielsen, Fabio Babini fra Italien og Erik Maris fra Frankrig kørte i årets Le Mans. Foto: Porsche AG
Christina Nielsen kørte sit tredje Le Mans for Ebimotors i år. Hun var den eneste kvinde blandt 180 kørere i det prestigefyldte 24-timers løb. Foto: Alexander Babic
Christina Nielsen kørte sit tredje Le Mans for Ebimotors i år. Hun var den eneste kvinde blandt 180 kørere i det prestigefyldte 24-timers løb. Foto: Alexander Babic
Foto: ALEXANDER_BABIC/Porsche AG

        Ebimotors hold til bil nummer 80 i årets Le Mans var Christina Nielsen (DK), Erik Maris (F) og Fabio Babini (I). De bliver præsenteret for publikum til racerkørerenes parade inden løbet. Foto: Porsche AG

        Der er 11 løb i den nordamerikanske sportsvognsserie fordelt udover hele året. Her er Christina Nielsen i årets tredje løb i mid-ohio i maj. Foto: Ignite Media
Der er 11 løb i den nordamerikanske sportsvognsserie fordelt udover hele året. Her er Christina Nielsen i årets tredje løb i mid-ohio i maj. Foto: Ignite Media
Foto: Al Arena

        Danske Christina Nielsen er dobbeltmesterskabsvinder i den nordamerikanske sportsvognsserie og
Danske Christina Nielsen er dobbeltmesterskabsvinder i den nordamerikanske sportsvognsserie og "selected driver" for Porsche. Hun er desuden ambassadør for Dansk Kvindesamfund, og håber, at hendes tilstedeværelse i motorsporten og hendes resultater kan bane vejen for andre kvinder i sporten. Foto: Ignite Media
Foto: Al Arena

        Christina Nielsen er blevet ambassadør for Dansk Kvindesamfund. Det var Thorkild Thyrring som tog initiativet til at få samarbejdet i stand, fortæller hun. - Vi har mange værdier tilfælles. Det er fedt at arbejde sammen med nogle, der tror på det samme, som man selv gør, fortæller hun. Foto: Ignite Media

        Det er vigtigt at være en holdspiller i motorsport, mener Christina Nielsen. - Der er mange, der tror, at motorsport er en egosport, men i sidste ende er det afgørende, at alle performer, for at det skal lykkes. Det er en af mine forcer, at jeg er en teamplayer, siger hun. Foto: Ignite Media

Annonce
Annonce
Annonce