Vær positiv


Vær positiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: I Hærvejsmotorvej-Nejtak har vi besluttet os for at se på de positive sider af at bygge Hærværksmotorvejen. Vi vil for en gangs skyld se bort fra støj, luftforurening, ødelæggelse af natur og fortidsminder, den trængsel langs E45, der ikke bliver afhjulpet med luksusmotorvejen og så videre.

Der er ikke noget så skønt som lugten af ny bil og foden tungt på speederen. Det må have højst prioritet her i livet.

Ingen skal bekymre sig om, at vi på landet mister vores opsparing i egen bolig eller endda kan gå personligt konkurs. Vi flytter ind til de store byer, København, Århus, Odense, hvor 70 procent af fremtidens befolkning vil bo om få år. Vi kan bo i ghettoområderne, så befolkningssammensætningen ændres.

Enkelte jyske virksomheder kan reducere deres transportomkostninger. Chaufførlønninger er dyre. Virksomhederne vil sikkert forære fortjenesten til samfundet som tak for motorvejen.

Vi får længere arbejdstid. Tidsbesparelserne ved en ny motorvej er gjort op i penge, idet politikerne forestiller sig, at den sparede tid vil betyde, at man bliver længere på arbejdspladsen.

Der vil komme flere parkeringspladser, hvor udenlandske chauffører kan overnatte.

Folk i Billund og Grindsted vil kunne komme 15 minutter hurtigere frem, når de vil ned til Tyskland og købe slik og dåsesodavand.

De 200 lastvognstog om dagen, som ifølge Vejdirektoratet tager hele turen op gennem Jylland, vil spare noget tid og aflaste E45 helt vildt meget.

Når der bygges motorvej, skal skov genplantes andre steder i forholdet 1:2. Der vil komme meget mere skov.

En del landbrugsjord vil blive inddraget både til motorvejen og til skovene. Man vil kunne opdrætte færre grise og køer. En stor fordel, når Storbritannien forlader EU.

Hvis man i fremtiden vil vandre på Hærvejen, vil opleve natravnenes særprægede snurren i sommernatten i Frederikshåb Plantage med Syvårssøerne eller besøge andre flotte naturområder op gennem Jylland, i første omgang Fovslet Skov, Nørresø, Knoldsø, Randbøl Hede og Grene Sande, vil oplevelsen være krydret med motorvejsstøj. Men det er jo kun, når man stiger ud af sin bil.

Sund livsstil, hvor man cykler på arbejde eller kombinerer offentlig trafik med cykler, er ikke i samfundets interesse. Det er bedre at sidde bag rattet og blive tyk og få skøre knogler og ikke leve så længe. Det er billigere for samfundet. Pensionsalderen bare stiger og stiger. WHO skønner, at der i Danmark er mindst 500 mennesker, der dør tidligt på grund af gener fra støj. Det er slet ikke nok. Hvad med at asfaltere hele Danmark?

Vær positiv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce