Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Tænk jer om


Tænk jer om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Nu er det åbenbart aktuelt igen, en ny motorvej i Sydjylland. For ca. 45 år siden skulle linjeføringen for den nu eksisterende motorvej bestemmes. På det tidspunkt havde Danmark en trafikforsker, professor Humlum fra Århus Universitet. Han var ikke ansat på Københavns Universitet, hvilket formentlig betød, at hans geniale forslag til placering af motorvejen igennem Jylland blev vraget.

Jeg husker forslaget, som blev forelagt - en firesporet motorvej fra grænsen til Aalborg placeret på Jyllands højderyg. Den linjeføring havde allerede de gamle jyske studehandlere fundet frem til, da de etablerede Oksevejen. Der var den billigste jord, gammel hede, og man havde lige langt til byerne i vest som til øst. Der lå også allerede dengang Billund Lufthavn. Desuden foreslog den geniale professor, at det nuværende Trekantområde skulle udvikles til Danmarks nye hovedstad - Trekantbyen.

Dengang var der en socialdemokratisk regering - og ikke mindst en socialdemokratisk borgmester i Vejle, Willy Sørensen. Sidstnævnte havde, efter min mening, nok en temmelig stor betydning for motorvejen nuværende placering. Tænk at bygge en motorvejsbro over Danmarks smukkeste fjord og en firesporet vej igennem en fredet bøgeskov ved Vejlefjord.

Nå, skaden er sket og nu skal der findes løsninger, fordi motorvejen bl.a. bliver brugt til lokaltrafik ved de større byer og selvfølgelig den tiltagende trafik i almindelighed. Syd for grænsen har man inddraget parkerings- eller sidesporet som tredje spor til motorvejen. Det har man også praktiseret ved Vejlefjordbroen. Hvorfor kan det ikke bruges generelt? Der er jo stadigvæk en græsrabat til evt. nødstilfælde.

Man kunne vel også overveje at indrette biltog, hovedsagelig for lastbiler, fra grænsen til Aalborg. Man har tilsvarende fra Niebüll syd for grænsen til Westerland på Sild. Man kender det også fra Gotthard-tunnellen i Alperne. Der ligger flere fordele i denne idé. Først og fremmest bliver den eksisterende motorvej væsentlig aflastet. Det samme gælder også de bemandede rastepladser ved motorvejen. Sidst og ikke mindst vil det have en positiv indvirkning på forureningen af luften.

Kære politikere. Tænk jer om en ekstra gang inden i beslutter jer til en ny motorvej i Sydjylland, ikke mindst for de mennesker og lokaliteter som indirekte og direkte bliver negativ berørt.

En motorvej her, et højhastighedstog imellem København og Aarhus, en tunnel under Femernsund, en ny bro over Storstrømmen, et letbane i København. Måske skulle man bruge det man har på en bedre måde.

Det er bare nogle strøtanker fra en ældre herre, som er opvokset med, at man skal sætte tæring efter næring.

Tænk jer om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark