Obama. Hvad koster det?


Obama. Hvad koster det?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Jeg efterlyser nogle tilkendegivelser fra en eller anden fra Business Kolding, som deltager i mødet med Obama, der vil fortælle om det storslåede initiativ, der er taget ved at få Obama til Kolding.

Som borger i Tønder Kommune kunne jeg ønske, han var kommet til Tønder, og jeg forstår ikke, at man i Blokhus har afslået at modtage dette fremragende tilbud, altså at få besøg af Obama.

Angående kommunaldirektørens udtalelse om gratis billetter havde man fået Ankestyrelsens tilladelse til at betale billetter til nogle udvalgte. Det er ikke det samme, som at gaven er fritaget for beskatning.

Angående skatten af den modtagne gave er det skattevæsenet, der afgør, om beløbet er skattepligtigt. Det gælder ikke kun deltagere fra kommunen, men må gælde for alle, der deltager. Hvis beløbet er skattepligtigt, (og det tror jeg det er, da udgiften ikke er nødvendig for at opretholde og vedligeholde indkomsten) bliver det ret dyrt for modtagerne at deltage.

For dem med en billetpris på 21.875 kroner inklusive moms skal man med topskat på 52 procent tjene cirka 45.000 kroner for at have 21.875 kroner tilovers til billetten, og samme princip må jo gælde for billetter til 15.625 kroner. Skatten alene af 200 VIP-pladser vil udgøre over 4.500.000 kroner, som godt nok skal deles med staten. Det er da også en indtægt, som ikke var kommet uden Obama.

Er det kun skatten af gaven, der beskattes, er beløbet kun for eksempel 21.875 kroner gange 52 procent, hvilket er lig med 11.375 kroner. Her har jeg så regnet med, at dem der deltager og får billetten gratis, alle betaler topskat.

Et godt råd: Spørg dog skattevæsenet og få en forhånds tilkendegivelse. Det er muligt, og så er modtagerne af gavebilletten sikret mod overraskelse ved årsopgørelsen. Lad være med at nøjes med en mundtlig tilkendegivelse.

Og angående fremlæggelse af regnskab er det min personlige mening, at så snart det er skatteyderpenge, der indgår, skal regnskabet offentliggøres. I modsat fald må man klare sig for egne midler. Jeg sætter også spørgsmålstegn ved om der, når der opereres med opkrævning af moms, kan nægtes aktindsigt i regnskabet.

Og endelig synes jeg, det er for dårligt, at man hverken får vådt eller tørt til den billetpris. Det kan der jo ikke blive tid til, når mødet kun varer en time, og der også skal være tid til Obamas foredrag samt fotografering.

Til sidst et stort tillykke til Kolding Kommune.

Obama. Hvad koster det?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce