Læserbrev: Sundhedsministeren lader patienterne i stikken og tager deres læger som gidsler


Læserbrev: Sundhedsministeren lader patienterne i stikken og tager deres læger som gidsler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fremfører ofte det argument, at patienterne lades i stikken af læger, som ikke vil udskrive cannabis til dem eller henvise til andre læger, som vil.

Det er en grum fordrejning af virkeligheden. Folketinget, med Ellen Trane Nørby og Sundheds- og Ældreministeriet som agitator, vedtog noget de kalder en "forsøgsordning for medicinsk cannabis" uden at bevilge de 80-90 millioner, det ville have kostet at organisere en ordning, der kunne legitimere, at borgere fik ordineret medicinsk cannabis som led i et forsøg med deres lægers opbakning. Det var et helt bevidst fravalg.

Sundhedsministeren har dermed svigtet de patienter, som hun har fortalt, at deres læger kan skrive cannabis plantedele og ekstrakter ud til. Hun har forsømt at give lægerne de nødvendige forudsætninger for at påtage sig opgaven. Sundhedsministeren har taget alle de læger, hun er politisk chef for, som gidsler, ved ikke at lytte til dem, deres organisationer og ved efterfølgende offentligt at forsøge at så mistillid til lægernes faglighed og dømmekraft i sagen.

Vi kan som læger ikke gøre vold på vores faglighed, sætte patientsikkerheden over styr og "tage chancer", som Ellen Trane Nørby opfordrer os til, til fordel for ministerens korstog for dansk cannabisproduktion og eksport til mange hundrede millioner. Hun optræder jævnligt for Dansk Landbrug midt i cannabismarkerne og man kan spørge sig selv, hvad en sundhedsminister dog gør der? Havde det været landbrugsministeren, kunne man have forstået meningen. Det paradoksale er, at ministeren kunne have fået medicinsk cannabis afprøvet, hvis hun havde kæmpet for finansiering af en egentlig forsøgsordning. Hun kunne have sikret forsyningslinjerne, og at alle rent faktisk kunne være blevet klogere, når forsøget sluttede, hvis man havde brugt penge på at etablere et landsdækkende organiseret forsøg, som lægerne ville kunne stå inde for at deltage i og henvise til.

Din læge vil gerne hjælpe dig, og du kan være glad for, at det sker på et lægefagligt, velbegrundet fundament, og ikke er styret af politisk stemmefiskeri og landbrugsinteresser. Og nej, din læge tjener intet på at udskrive bestemte typer medicin frem for andre, som ofte fremføres som argument for, at lægen derfor nok ikke vil udskrive cannabis.

Sandheden er, at der er mange penge på spil for at få gang i cannabisproduktionen i Danmark og for at gøre det til en eksportsucces for landbruget. Det vil vi som læger ikke blandes ind i, og vi kan ikke give køb på vores faglighed og svigte vores patienter på baggrund af den slags pres.

Læserbrev: Sundhedsministeren lader patienterne i stikken og tager deres læger som gidsler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce