Kvinder mod Gestapo


Kvinder mod Gestapo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Louis Bülow
Billede
Læserbreve. 

For få dage siden kunne man i en lokal avis i det sydsvenske læse en dødsannonce over en dansk-svensk kvinde ved navn Maren Margrethe Thomsen, der stille var sovet ind på Älvgårdens plejehjem i Vessigebro i Halland. Den ældre dame, der kunne være fyldt 93 år 23. februar 2017, havde igennem 60 år levet en stille og tilbagetrukken tilværelse i den idylliske landsby, efter at hun i 1956 flyttede fra Danmark til det sydlige Sverige.

Men går man bag om den korte avisnotits, tonen konturerne af en anden og mere dramatisk historie frem - så grufuld og skræmmende, at den næsten trodser enhver beskrivelse.

Den gamle kvindes skæbne er også beretningen om besættelsestidens berygtede storstikker Grethe Bartram, der uden skrupler trådte i tysk tjeneste. Gestapos måske mest effektive håndlanger, der mod ussel mammon stak en lang række modstandsfolk, familiemedlemmer og gamle venner til tyskerne. Den purunge pige fik op mod 70 ofre på samvittigheden, 33 af dem blev deporteret til kz-lejre sydpå og ni vendte aldrig tilbage...

Vi skruer tiden tilbage til Anden Verdenskrig, hvor Hitler i ly af krigens ragnarok beordrede det systematiske folkemord på Europas jøder. Millioner blev myrdet i Gestapos jagt på alle, der ikke passede ind i det nazistiske Tusindårsrige.

Herhjemme tog ganske mange aktivt del i nazisternes forbrydelser, men langt de fleste så passivt til fra sidelinjen. Kun få havde modet til at gå ind i kampen mod tyranni og undertrykkelse, og flere af dem sad i 1944 interneret i Frøslev-lejren nær den dansk-tyske grænse.

Som Else Marie Pade, der allerede som 16-årig var gået ind i modstandsbevægelsen som yngste medlem af en modstandsgruppe i Aarhus bestående kun af kvinder. Hun tog del i en lang række illegale aktiviteter og var med til at duplikere og fordele løbesedler, tryksager og blade i tusindvis.

Senere smuglede den unge pige våben, ammunition og sprængstof gemt i uskyldigt udseende dametasker eller attachèmapper fra depoter i kældre og lejligheder til bestemte opbevaringsbokse på banegården i Aarhus. Herfra blev de fordelt videre til sabotagegrupper i lokalområdet.

Hun blev stukket til Gestapo af netop Grethe Bartram, smidt i en fængselscelle i Aarhus Arrest og den 20. oktober 1944 deporteret til Frøslev-lejren.

Den 2. december 1944 fyldte Else Marie Pade 20 år, og hendes medfanger i kvindebarakkerne H16 og H17 overrakte hende et lille fødselsdagshæfte med en tegning af Frøslev-lejren udenpå og deres lykønskninger sirligt anført indeni. Alle medindsatte i de to barakker havde skrevet under på navnelisten, 85 navne i alt.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at også navnet Grethe Bartram figurerer på fødselsdagshæftets navneliste. Hun var ankommet til Frøslev-lejren i november 1944 som fange efter en fingeret anholdelse af Gestapo med det ene formål at infiltrere de internerede modstandskvinder og pumpe dem for oplysninger.

Grethe Bartram opsøgte frejdigt sine ofre i Frøslev-lejren, og Else Marie Pade har i "Else Marie Pade: en biografi" af Andrea Bak fortalt om mødet med storstikkeren:" Hun kom spankulende ind i fint tøj og en hat med en fasanfjer i, og hun opførte sig, som om hun var bedste ven med os alle sammen. Hun gik lige hen til mig og sagde: Har vi ikke set hinanden før?"

Else Marie Pade døde den 18. januar 2016, 92 år gammel.

Et andet af navnene på Else Marie Pades gratulationsliste fra dengang er Kamma Klitgaard Povlsen - også hun blev angivet til tyskerne af Grethe Bartram. Som nyuddannet lærer boede Kamma Klitgaard i en lille lejlighed i Aarhus, hvor hun underviste på en skole i midtbyen. Hun havde nære forbindelser til modstandsbevægelsen og var èn af dem, der gik forrest i kampen mod tyskerne.

Grethe Bartram fik snart opsnuset adressen, og i juni 1944 stormede Gestapo lejligheden. Kamma blev ført til Aarhus Arrest, derefter videre til Horserød og Vestre Fængsel, før hun blev anbragt i Frøslev-lejren. Hendes tre måneder gamle søn blev fjernet og overgivet til hendes forældre i Nordjylland.

I december 1944 blev Kamma Klitgaard deporteret sydpå til kvindelejren Ravensbrück, og det første indtryk var en chokerende oplevelse: udmagrede fanger med øjne, der lyste af håbløshed og lidelse, SS-kvinder, der brutalt pryglede løs, schæferhunde, der gøede som rasende. Overalt hang en hæslig stank fra afbrænding af bjerge af lig. Krematorieskorstene, pigtrådshegn, projektører, barakker. Omkring 132.000 kvinder og børn passerede gennem Ravensbrück fra 1939 til 1945 - kun 40.000 overlevede.

Næsten mirakuløst klarede Kamma Klitgaard sig igennem opholdet i Ravensbrück frem til befrielsen, og efter måneders lidelser, sult og sygdom blev hun i det tidlige forår bragt hjem med Folke Bernadottes hvide busser.

Hun oplevede befrielsesdagenes eufori fra et sygehus i Sverige, og først den 25. maj 1945 kom hun hjem til Aarhus, hvor hun blev genforenet med familien og sin nu 15 måneder gamle søn. Hun blev senere forstander på Aarhus Friskole, som hun var med til at etablere i 1952.

Kamma Klitgaard Povlsen døde i 2003, 91 år gammel.

 

Kvinder mod Gestapo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce