Jødernes skyld


Jødernes skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Med afsæt i en nylig landsretsdom over et somalisk forældrepar, der har ladet deres to døtre omskære under et udlandsophold, undrer Peter Orry sig over (JV-leder 19.10.), at det er forbudt at omskære piger, men tilladt at omskære drenge. Orrys forklaring er, at drengeomskæring ikke kun praktiseres af muslimer, men også af jøder. Jødernes angivelige store politiske indflydelse og politikernes overdrevne hensyn til jøderne efter Holocaust, skulle derfor være årsagen til, at omskæring af drenge fortsat er lovligt i Danmark.

Det er naturligvis en helt udokumenteret konspirationsteori, grænsende til antijødisk propaganda. I så fald skulle det også være jødernes skyld, at det heller ikke er forbudt i resten af verdens knap 200 lande. Ligesom at det er jødernes skyld, at både FN's Menneskerettighedsråd og OSCE tager afstand fra et forbud i Danmark.

Årsagen er snarere, at der er stor forskel på konsekvenserne af pige- og drengeomskæring. Det er veldokumenteret, at omskæring af piger ofte resulterer i meget svære langtidskomplikationer, herunder smerter ved samleje, gentagne infektioner og fødselskomplikationer. Derimod anses drengeomskæring, der modsat pigeomskæring også benyttes som rutinebehandling af særlige lidelser, for at være et ukompliceret indgreb, og hverken Sundhedsstyrelsen eller Lægeforeningen anser, at det skulle resultere i alvorlige komplikationer eller anbefaler et forbud.

Før forbuddet mod pigeomskæring blev en realitet, var man i de relevante miljøer bekendt med problemerne ved pigeomskæring. Man bød derfor et forbud velkommen, da det understøttede en bevægelse, der allerede var i gang. Modsat er der ingen repræsentanter fra de muslimske og jødiske miljøer, som kan se pointen i et forbud mod drengeomskæring. Tværtimod!

Og hvordan med Danmarks renomme som foregangsland for frihed, tolerance og beskyttelse af mindretal? Omskæring af drenge er lovligt i alle lande, og praktiseres overalt. Ingen lande finder det så problematisk, at det bør forbydes. Et forbud i Danmark vil udelukkende ramme etniske mindretal og ligne et overgreb vendt mod dem. Det er selvfølgelig ikke det erklærede mål, men det vil afgjort svække Danmark betydeligt, når vi kritiserer andre landes mere eller mindre sofistikerede overgreb mod etniske, sexuelle, religiøse eller andre mindretal. Jeg synes, at det vil være svært at anholde andres landes overgreb mod f.eks. homoseksuelle eller kristne minoriteter, hvis vi samtidig laver forbud vendt specifikt mod herboende mindretal, uden tungtvejende medicinske grunde.

Næh, Orry, det er ikke en magtfuld jødisk lobbys eller holocaust-spøgelsets skyld, at der ikke er et forbud mod drengeomskæring. Det er nok fordi, der er så mange andre gode grunde til ikke at indføre et forbud.

 

 

Jødernes skyld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce