Jeg savner flere ledere fra den sympatiske Peter Orry


Jeg savner flere ledere fra den sympatiske Peter Orry

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Indrømmet, at i mange år har mit ellers rolige temperament været oppe på kogepunktet, når jeg læste Peter Orry Jensens forskellige ledere, hvori han til fulde lever op til sin opgave at berømme liberalismens fortræffeligheder over for læserne, hvilket jo også som hovedpunkt er avisens formål.

Kogepunktet blev en dag kraftigt erstattet af en ganske sund, demokratisk ret til at være uenig med POJ's standpunkter. Denne nedkøling af mit temperament indtraf en dag under en TV2 News-udsendelse, hvor Peter Orry Jensen var inviteret i studiet til at kommentere forskellige begivenheder. Da han begyndte at svare på spørgsmål, så og hørte jeg så en helt anden sympatisk person, som jeg slet ikke kendte.

Et af indslagene handlede om Lars Løkkes medvirken i et møde mellem Lars Løkkes hustru og hendes arbejdsgiver, hvor det blev påstået, at hun skulle fyres.

Da Peter Orry Jensen skulle kommentere dette, var jeg godt nok ved at falde ned af min stol ... Jeg så pludselig Peter Orry Jensen som et helt andet - især moralsk - menneske, da han ærligt gav udtryk for Lars Løkkes helt utilstedelige tilstedeværelse ved mødet.

Inden for 14 dage har Peter Orry Jensen tre gange skrevet fremragende, objektive ledere bl.a. omhandlende Dansk Folkepartis usmagelige (og udanske) uddeling af "flygtningekager" under partiets sommergruppemøde i Sønderborg.

Og dagens (19. august) leder omhandlende Copenhagen Pride Week's store optog, hvori han påpeger (citat): Ikke et ondt ord om dét eller dem. Men alligevel en stilfærdig opfordring til deltagerne og arrangørerne. Prøv at overveje, om I tjener jeres gode sag bedst ved at være så demonstrativt iøjnefaldende.

Nu mangler jeg bare at læse nok et par ledere fra Peter Orry Jensens pen, der tager hul på folkepensionisternes gennem flere års manglende dispensationer for prisudviklingens himmelflugt. Jeg ved udmærket godt, at både Peter Orry Jensen og hans andre redaktører slet ikke har mulighed for virkeligt at sætte sig ind i, hvordan det vil være muligt at leve et bare nogenlunde problemløst levned, hvor der pr. måned kun indgår mellem syv og otte tusinde kroner efter skat.

Nu bliver der sikkert hos nogle tænkt på ordet brødnid med min sammenligning af lønninger; men dér tager man grueligt fejl - jeg glæder mig på andres vegne over, at der trods findes mange folkepensionister, der har evnet/været i stand til gennem deres arbejdsår at gemme lidt på kistebunden i bevidstheden om, at deres sidste leveår helst ikke skulle opleves med kun en folkealmissepension.

Jeg savner flere ledere fra den sympatiske Peter Orry

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce