Hvad koster det at have folkevalgte regionsrådsmedlemmer


Hvad koster det at have folkevalgte regionsrådsmedlemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbreve. 

Læserbrev: Efter at regeringen er fremkommet med deres længe ventede Sundhedsreform, er der stillet mange spørgsmål om blandt andet vederlag og udgifter ved at have folkevalgte regionsrådsmedlemmer.

Senest har folketingsmedlem for Venstre Jane Heitmann anonymt stillet 19 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeriet, hvor hun ville vide, hvad hvert enkelt medlem af regionsrådet fik udbetalt, så hun dermed kunne få indsigt i, hvad der kunne spares ved at nedlægge det folkevalgte element. Hun har dog senere trukket sine spørgsmål. Men det vises med al tydelighed, hvor langt nogen kan synke i deres iver for at fremme egen politiske mål.

Men jeg vil gerne fremlægge mine vederlag og udgifter for hele 2018. De er nemlig lige blevet offentliggjort på www.regionsyddanmark.dk under fanen politik. Her kan man finde oversigt over alle de 41 valgte medlemmer.

Jeg har i 2018 modtaget 140.330,70 kr. i vederlag for at sidde i regionsrådet, sundhedsudvalget og anlægs- og innovationsudvalget. Ud over dette har jeg modtaget dækning til to aviser (JydskeVestkysten og Politiken), internet, befordring i egen bil og kurser for 45.592,00 kr. I alt giver det 185.922,70 kr. Dette er naturligvis beløb, som jeg betaler skat af.

Jeg tvivler på, at den professionelle bestyrelse til de 21 sundhedsfællesskaber kan tiltrække bestyrelsesmedlemmer for dette beløb. Nu kender alle mine tal og kan se, at det bestemt ikke er for pengene skyld, at jeg engagerer mig i regional politik. Men et ønske om at gøre en politisk forskel på specielt sundhedsområdet - med de erfaringer og den faglighed jeg har.

Jeg vil håbe på, at et nyvalg til folketinget inden for de næste fire måneder, giver et andet politisk flertal, der vil det folkevalgte element på et så vigtigt område, som vores fælles sundhed.

Hvad koster det at have folkevalgte regionsrådsmedlemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce